Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSKI.ID OG INDUSTRI.
739
Husflid og industri.
Husfliden er i det hele ringe i Finmarken og har neppe
heller tidligere været betydelig efter ældre beretninger.
l’. Harboe skriver saaledes i 1725 om Hammerfest
præstegjeld:
Neppe en fjerdedel blandt nordmændene skal selv kunne
arbeide sine skindklæder, sko og støvler. Der findes blandt dem
23 gutter fra 9 aar og derover, men af disse kan neppe (i efter
bondens brug holde kniv eller syl i sin haand, flikke en sko
eller gjøre en træske. De undskylder sig med, at de altid maa
være paa sjøen, saa ofte veir er; paa landet faar de have hvile
og frihed.
Pigebørnene opdrages i vanrøgt, saa de med deres hænder
intet kan arbeide med at spinde, binde, væve, sy.
Mangen mand maa selv sy klæder til sig og sin kone; de
fleste lader dem gjøre udenhus hos andre, hvorved alt gaar paa
bekostning af den slæbende mands eneste fiskesnøre. I hele
sognet findes kun én kone, som kan væve vadmel. Ulden sælger
de heller bort, for siden dyrt at kjøbe baade hoser og vadmel igjen.
Som almindelig aarsag til alt dette regnes dels, at folk, som
for en eller anden uskikkelighe Is skyld er henviste til landet,
her have anledning til sus og dus, frihed og egenraadighed, dels
at folk tilforn indflyttede hid fra Nordlandene i tanke at bruge
den store kredit i oktroyens tid, og saaledes føde den ladhed, de
andetsteds ei kunde begaa sig med.
Efter oktroyens- tid er det sjelden, at nogen flytter hid, men
sognene formindskes aarlig ved dødsfald.
Major Schnitler skriver i 1743 om den norske befolkning i
Finmarken:
Søen er da disse Normænds eeneste Element, og Landvæsenet
agtes kun lidet af dennem; det sinnes, de kunde tilvejebringe sig
meere Græssland til flere Creaturers Underhold; men man seer
deres Møg-Dynger, hvorved Jorden skulle dyrkes, enten i Fjæren,
at Søen den kan bortskylle, eller andensteds henligge frugtes løs,
uden at bruges; man finder ej Spinrok, Vævstoel, Skoemagere
eller Haandværksfolk hos dem; thi de ere vandte til at kiøbe sig
Lærret, Vadmel, Skoe, Støvler, Skind-Stakker, som ere Søe-kioler
af Skind etc. Søefinnerne derimod begaae sig bedre: de sidde
inde i Fiordene paa det faste Indland nær ved eller i Skougen,
hvor Brændehved dem intet koster, de have ei alleene Søen, som
Normændene, til deres Næring, men have og Leilighed til
Skiøt-terie i Fieldene, til at faae Fugl, vilde Reen og Dyr, samt bedre
Beqvæmmelighed naar de kun vill) at rødde og forhverve sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
