- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
747

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HUSKI.ID OG INDUSTRI.

747

Industrielle anlæg. Trankogerierne er vistnok de ældste
industrielle anlæg i Finmarken, senere kom til den industri, som
knyttede sig til hvalfangsten, og saa har der desuden været
adskillige mindre anlæg.

Amtmand Rasmus Kieldsen, der var den første amtmand, som
boede i Alten, lod noget før 1743 bygge en sag ved en elv
i Rafsbotn, og da denne blev bygget uden kongelig tilladelse, gav
rentekammeret ordre til, at den skulde nedbrydes, uden at denne
befaling dog blev efterkommet.

Vandflommen tog sagen i 1796.

Haandsage var paa denne tid ukjendte i Finmarken; naar
man skulde have bord eller planker, saa huggede man dem med
øks, 2 bord af stokken.

I 1 796 sendte amtmand Sommerfeldt 2 haandsage op til
Finmarken i den hensigt at faa skjørsel med sag indført i Finmarken.

Af leret i Alten lod amtmand Sommerfeldt i slutningen af
det 18de aarhundrede tilvirke mursten, af hvilke han lod brænde
15- 16 000 stykker.

Rode omtaler fra omtrent 183(1 et betydeligt brændevin*
brænderi, som dog ikke var i stadig gang, og et mindre brænde
vinsbrænderi i Talvik, men da raamaterialet kun var eierens egen
potetavl, var tilvirkningen ikke stadig.

Dernæst var i Talvik et lidet pottemageri, og i Alten en
vandsag samt en korn- og stampemølle. Kalk- og teglbrænding
var blevet forsøgt i det smaa, men uden synderligt held.

I 1890 anlagdes en fiskemelsfabrik ved Vardø, der efter et
par aars drift nedlagdes; senere begyndte fabriken i 1895
hermetisk nedlægning af fiskevarer. Den dreves hele aaret rundt,
naar der var tilstrækkelig fisk at faa, og sysselsatte ca. 25
mennesker, væsentlig kvinder; den indstillede imidlertid sin
virksomhed i 1903.

Tran udvindes dels af spækket af flere varmblodige havdyr,
dels af fiskelever, dels af fed fisk og fiskerester. Man lader den
enten udskille sig af sig selv i raa tilstand eller ved kunstig varme.

Tranen kan forfalskes dels ved blanding af de finere sorter
med simplere, dels ved blanding med planteoljer. Jo federe en
tran er, jo lettere er den, og man har derfor konstrueret de
saakaldte oleometre, der viser egenvægten, som er forskjellig for
de forskjellige slags, naar de er rene. Tran af kaskelotten har
en egenvægt af 0.8840 og tran af lever 0.9230 til 0.9300. Nogen
praktisk anvendelse har disse oleometre imidlertid ikke faaet.

Levertranen kommer paa markedet som medicintran, blank-,
brunblank- og bruntran.

Der skjelnes mellem tran af de forskjellige slags fisk, som
torsk, sei, haakjærring o. s. v., hvilke alle har sin særegne smag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0765.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free