Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OCi SKIBSFART.
Finmarkens gode tid varede til 1562. Ved et kongebrev af
Ilte april 1562, der formodentlig er fremkaldt ved forenede
forestillinger fra de bergenske borgere og de tyske kjøbmænd i
Bergen, blev al seilads paa Finmarken forbudt, med mindre
man gik indorø Bergen med varerne.
Denne handelspolitik med monopol havde neppe nogetsteds
saa fordærvelige virkninger som her i Finmarken. Fra 1562,
da forbudet mod handel med udlandet blev gjennemført, gik
befolkningen tilbage.
Som bevis paa opkomsten i det 1 (ide aarhundrede anføres
det, at der var i Finmarken i 1589 17 kirker, som blev betjent
af 12 præster.
At Finmarkens befolkning af nordmænd i midten af det 1 6de
aarhundrede var forholdsvis stor og senere aftog stærkt, vises
tydeligst af de tabeller over skattemænd, som professor Friis har
samlet efter regnskaberne i rigsarkivet. Der var i Finmarken i
1567 561 skattemænd eller familier bestaaende af nordmænd.
Hundrede aar senere er der kun 385, i 1767 329, og de naar sit
minimum i 1805 med 290 som andetsteds senere omtalt.
Paa finnerne synes ikke denne monopolhandel at have virket
saa trykkende; thi der var i 1567 104 finnefamilier, i 1667 206
og i 1767 668 og i 1805 901.
Finnerne synes saaledes bedre at kunne udholde de ublide
kaar, som monopolhandelen bød, men det var først i 1835, at
den norske befolkning i Finmarken blev talrigere end den var i
1567, saa monopolhandelen synes at have virket affolkende paa
den norske befolkning i Finmarken i 250 aar.
Det ovenfor omtalte kongebrev eller privilegium for Bergens
kjøbmænd er saalydende:
Som Horgere udi Bergen dennem beklagede, at fremmede
Skibe, som ikke hore under Hans Kong!. Majestæt, begynde at
seile norden om Bergen og somme saa vidt som til Finmarken,
og siden derfra til Helgeland, og derfor mene, at hvis denne
Seilads skulde blive ved Magt, da var de og deres Bye ganske
bedervede, og formaaede hverken at gjøre Hans Kongl. Majestæts
eller Rigets Tynge: saa skal herefter ingen udenlandske Skibe
seile norden om Bergen, ei heller nogle seile af Nordland eller
Finmarken med deres fiskevare til Holland eller andensteds,
førend de have været til Bergen med samme nordlandske Vare,
efter den Afskeed, som derudi gik udi Odense imellem Kongl.
Majestæt, de tydske Stæder og Borgerne Aar 1560. Fredriksborg
den Ilte April 1562.»
1572 udkom der en forordning, som bod, at ingen borger,
nordfar eller finmarksfar, skal handle med en andens skyldner .
Dette forbud var saalydende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
