Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74(i FINMARKENS AMT.
eftersatte af sine kreditorer; efter 10 aars ophold her skulde de
være fri for disses krav.
I)e 7 handelsdistrikter var:
1. Vardø og Kibergs handel, med finner af Pasvik.
2. Vadsø thingsted, med finner af Varanger og Neiden.
3. Omgangs og Kjøllefjords thingsteder, med Nedre Tauens
og Laksefjords finner tilligemed Tana-elvs laksefiskeri.
4. Kjelviks thingsted, med finnerne af Porsanger.
5. Maaso og Ingøs thingsteder, hvor ladepladsen skulde
være i Maasø.
ti. Hammerfest thingsted, med Klub- og Kvalsundfinner.
7. Altens, Hasvaags og Loppens thingsteder, med finnerne
i Korsnes og Eggeskal samt Alten-elvs laksefiskeri.
Imidlertid blev handelen i flere distrikter overladt til én
mand, der ikke var istand til at forsyne dem alle, og disse
distrikter kom i den yderste nød og kunde ikke faa madvarer for
kontant betaling.
Amtmand Lillietiskiold fandt ganske vist med rette vedvarende
grund fil at fremfore klager over bergensernes fremfærd, og disse
forfulgte ham derfor. Efterat han med kongelig tilladelse havde
forlagt sin residens fra Vardø til Bergen, mod at han hvert
tredje aar skulde foretage en visitationsreise i sit amt, fik han
ordre til at forholde sig i ro paa sit nye bosted, (la hans
omreise i landet skal være indbyggerne i Finmarken til ikke lidet
besvær, og forat ikke almuen skal sinkes i sit fiskeri .
Samtidig blev ved forordning af 10de december 1698
fin-markshandelen overdraget til tre bergenske borgere, og disse var
i enebesiddelse af denne ret til 1702, dog saaledes at
forpagt-ningssummen eftergaves dem.
Straffen for ulovlig handel var streng. Det heder saaledes
i en forordning af 25de april 1702 S 18:
Indbyggerne der udi landet skulle være forpligtede,
saalænge de hos compagniets betjente i deres handels district mod
rede betaling kunde bekomme, hvis de fornøden have, ey med
nogen anden, hvem det og være maa, enten paa landet eller
ude i soen, havner, fjorde eller nogetsteds, at handle, kjøbe eller
sælge, ey heller nogen fisk af deres baade til andre eller
fremmede at sælge under straf, efter foregaaende dom, förste gang
at staa i halsjernet, anden gang til fjæren og tredie gang i jern
paa Bremerholm.
Den barbariske straf at staa i fjæren, hvilken nærmere er
omtalt i et andet afsnit, eksekveredes paa den maade, at man i
visse timer hensatte vedkommende fastbundet ude i sjøen,
medens vandet steg; selv om det ikke var vinter, kunde denne
straf være haard nok, her ved Ishavets kyster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
