- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
765

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANOEI. OG SKIBSFART

Denne straf at staa i fjæren afskaffedes ved forordning af
20de august 1778, hvori det heder:

Landets Almue og Bonder, som sælge deres Fisk til
Uberettigede, miste det, de handle med, og skal efter forudgaaende
Undersøgelse og Kjendelse staa 1ste Gang 1—2 Timer i
Halsjernet, 2den Gang og saa ofte de dermed fremdeles befindes,
straffes med Slag af Tamp eller Tougværk af Skydsskafferen;
hvorimod den Straf at staa i Fjæren herefter aldeles ophæves.

1 1702 blev den finmarkske handel mod lOoO rdl.s aarlig afgift
overdraget til et kompani, bestaaende af 12 eller 1 »i af Bergens
bedste kjøbmænd; de tidligere handlende fik tilladelse til at
indkræve hos sine skyldnere, hvad de uden at ruinere dem kunde
faa indbetalt inden St. Hans dag 1 703; men efter den tid skulde
de ikke mere kunne gjøre krav gjældende.

Det nye kompagni i Bergen havde forpligtelse til at forsyne
Finmarkens indvaanere med alt, hvad de til fode, klæder og
fiskeriets drift behøvede, men saa fik de eneret til at handle
med dem efter den fastsatte takst paa alle saavel indførte som
udførte varer. Kompaniet skulde være berettiget til at føre de
finmarkske produkter til norske havne eller direkte til udlandet,
men de varer, som førtes til Finmarken, skulde kjobes i riget,
forsaavidt de der voksede eller tilvirkedes; alle varer til Finmarken
skulde have told-, konsumtions- og aksise-frihed; nordfarerne, hvilke
det skulde være uforment at sælge visse til fiskeriets drift
henhørende artikler, skulde være forpligtede, naar de søgte fiskeriet
i Finmarken, at holde sig paa udoerne, hvor ikke indvaanerne
bo, for ikke at være disse til fortrængsel. Amtmanden
tilligemed foged og sorenskriver skulde hver sommer reise igjennem
hele amtet for at forhøre, hvad kompaniets betjente og almuen
maatte have at klage paa hverandre. Det paalagdes kompaniet
den, som det synes, temmelig haarde forpligtelse, aarlig at skaffe
14 mands- og kvindespersoner, dygtige til landsarbeide, til
Finmarken, hvilke skulde forblive der i 5 aar og først aftjene
kompaniet den paa dem anvendte bekostning. Alle gifte eller ugifte
personer af almuesklasseu fra Stavanger til Nordlandene, som
vilde flytte til Finmarken, skulde være frie for sine kreditorers
tiltale og forskaanes for al skat, leding, skydsfærd og tyngde i
5 aar.

1 1714 havde interessentskabet tabt 61 348 rdlr. 70 skilling
som udestaaende gjæld hos almuen, hvilken gjæld det ved den
paafølgende forordning af 8de april 1715 blev det forbudt at
lade inddrive. Det er dog muligt, at handelen har givet fordel
paa andre maader, saa at hint tab kunde taales.

I 1715 slog regjeringen ind paa en ny, helt liberal ordning,
idet handelen ved forordning af 8de april 1715 blev given fri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0783.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free