- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
775

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDKI. OG SKIBSFART.

775

delige handelslovgivning, særlig i loven af 1842 14—16, dels
udoves den ogsaa med hjemmel af handelsbrev.

Adskillig ulovlig handel folger gjerne med, saa der af og til
falder mulkter.

Kassehandelen foregaar under loddefisket, fra sidst i marts
til ud i juni. Kassehandlerne kommer helst omkring 15de april,
ofte fra Lofoten, hvor de har været under lofotfisket; de handler
især med manufakturvarer og jernvarer samt med færdigsyede
klæder, støvler og sko.

De sælger mest til fremmede fiskere mod kontant, ikke som
tuskhandel. I byerne maa kassehandlerne som oftest lose
handels-bevilgning, i fiskeværene handler de uden saadan. Kassehandelen
er tiltaget i senere tid.

Handel fra baad foregaar nu mest fra dæksfartøier, og der
sælges især kolonial- og melvarer og mest til den fastboende
befolkning. LTndertiden kommer baade med fuld butik ombord,
oftest hjemmehørende i Senjen og Salten. Baadhandelen er mest
tuskhandel, idet der tages i bytte tørfisk, lever og delvis tran,
der sendes med dampskib til byerne. Baadhandlernes
hoved-oiemed er dog ikke at ojikjobe disse fiskevarer, men at sælge de
medbragte varer.

De løser ikke handelsbrev, idet der ikke skjelnes skarpt
mellem denne handel og den senere omtalte tilladte landhandel fra
fiskekjøbende fartøi.

Skræppehandlernes antal er ikke i tiltagende i Finmarken
og deres omsætning er der liden.

Urjoderne kommer til Finmarken efter lofotfisket og reiser
igjen, naar fiskerne reiser. Fiskerne kjober ofte, naar fisket slaar
til, ure, saa omsætningen er ofte ret betydelig. Salget drives
overveiende af jøder, der undlader at løse handelsbevilling. De
mulkteres sjelden.

Landhandel fra fiskekjøbende fartøier foregaar med hjemmel af
lov af 26de mai 1866 § 10. Denne handel, der væsentlig drives
af fartøier fra Indherred og Trondhjem, tildels ogsaa fra
Kristiansund, konkurrerer med væreierne. Fartoierne, hvis
hoved-øiemed er at opkjøbe og tiltuske sig fisk, medfører alle slags
salgsvarer fra hjemstedets kjøbmænd, hvorved der spares udgifter
ved at reise penge til fiskevarernes indkjøb.

Russernes handel og russernes og kvænernes fiskeri i
Finmarken. Kussere fra kysterne af det hvide hav søger til
Finmarken for at handle eller bytte, helst mel mod fisk, og
russiske undersaatter, dels russere, dels kvæner, søger til Finmarken
for at fiske.

Russernes handel og russernes fiskeri er vistnok begyndt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0793.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free