Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74(i
FINMARKENS AMT.
omtrent samtidig; fra henimod midten af det 18de aarhundrede
har man sikre efterretninger om dette fiske, men det er maaske
ældre; russerne trængte fisk og finmarkingerne mel, og saa
udviklede der sig et smugfiske og en smughandel, der fra forst af
vel kun var tolereret.
De i Finmarken fiskende kvæner eller finlændere har sögt
ned til Varangerfjorden for at fiske, drevet af trang, og vel
egentlig fra forst af i kraft af den tilladelse, fjeldfinnerne havde
til fiskeri efter grændsetraktaten af 1751; dette kvænernes fiske
var ogsaa fra forst af et smugfiske.
De russere, som handler paa Finmarken, kaldes pomorer, som
betyder kystbeboer, po betyder ved, og mor hav (de, som bor
ved havet). Det er skippere og bonder fra egnene ved Hvidehavet
nær Arkangel. Skipperne er baade sjomænd, redere og
handelsmænd, og undertiden har de selv bygget fartoierne.
De horer hjemme paa kysten rundt Hvidehavet helt fra
Mesen over Onéga, Mudjuga nær Arkangel, Kem og smaabyerne
ved Kandalaksbugten.
Russernes handel paa Finmarken er betydelig, medens deres
fiskeri har aftaget i de senere aar, efterat deres egne fiskerier paa
Murmankysten har taget sig op, og efterat de norske bestemmelser
om udlændingers fiskeret overholdes.
Hver sommer kommer til Finmarken og Nordland flere
hundrede russiske fartoier fra Hvidehavet, lastede med mel, gryn,
taugværk m. m.; disse varer afsætter de dels til byerne, dels og
især til fiskerne i landdistrikterne.
De russiske fartøier anløber først Vardø, Vadsø eller
Hammerfest for at underkaste sig toldvisitation og spreder sig saa rundt
omkring i alle fjorde og viker for at handle direkte med den
tiskende befolkning, nordmænd, finner og kvæner.
Handelen er og var fornemmelig før byttehandel og
fordelagtig for begge parter, af hvilken grund den er begunstiget ved
forskjellige bestemmelser baade af den norske og russiske
regjering.
Russen faar afsætning for sit mel m. m. og fiskeren for sin
raafisk, enten det nu er torsk, sei, kveite, hyse eller uer. Ud
paa sommeren, i den saakaldte makketid , kan fiskeren ikke
længer luenge sin fisk paa hjeld, da den angribes af makk, og har
heller ikke let for at faa den afsat hos nogen kjøbmand; men saa
kommer russeskonnerterne, og han kan ro med sin lastede baad
hen til den nærmeste rnsseskonnert og kaste den ikke altid ganske
ferske fisk op paa dækket til russen. Denne modtager alslags fisk
og salter den uden videre ned i skroget. Fiskeren faar igjen en
eller flere melsække firet ned til sig og reiser hjem med dem.
Næste dag er han ude paa fangst igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
