Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDKI. OG SKIBSFART.
783
i de russiske landsbyer ofte tinde samtlige landsbyens kvindelige
medlemmer fraværende. De er i flok og følge draget ud i skogen
for at samle sop.
Soppen tørres, saltes og marineres eller bringes til fabrikerne.
Forgiftninger som folge af nydt sopspise synes ikke at
forekomme eller er i høieste grad sjeldne, medens i Vesteuropa den
slags tilfælde forekommer ofte, saa soppen er kommen i
miskredit. En stor del sop, som hos os regnes for giftige eller
mistænkelige, hører til de mest yndede i Rusland og udgjør et
vigtigt næringsstof for millioner.
Maaske behandler russerne sin vare paa en anden maade.
Soppen udgjør ialfald et yndet næringsmiddel for den russiske
nation saavel i byerne som paa landet.
Om russehandelens udvikling kan oplyses:
Ved forordning af 1796 tillodes det de fra Hvidehavet
ankomne russiske skibe at drive tuskhandel i 6 uger om sommeren
i Finmarkens byer og fiskevær direkte med almuen. I dette
tidsrum behøvede de ikke at benytte de handlende som mellemmænd,
som de maatte gjøre den ovrige del af aaret, og denne
bestemmelse indtoges senere i de mellem Rusland og Norge afsluttede
traktater, senest under Hde mai 1 H38, der endnu staar ved magt.
Ved lov af 9de august 1839 udstraktes tilladelsen til
tuskhandel ogsaa til at gjælde endel steder i Tromsø, Senjens og
Vesteraalens distrikter for fartoier, der ikke var over 40
kommerce-læster. Ogsaa der fik man i tidsrummet Iste juli til 1 5de august
tilladelse til at tilforhandle sig raa fisk direkte af fiskerne enten
for rede penge eller imod følgende varer: fiskeredskaber, hamp,
jern, korn, mel, gryn, salt, seildug, tjære, taugværk og
træ-materialier.
I lov af 23de juni 1863 indeholdende forandringer i den
om handelen i Finmarken gjældende lovgivning er der givet
russiske fartøier fra provindserne ved Hvidehavet og Nordishavet i
tidsrummet Iste juli til 15de august ogsaa ret til at tilforhandle
sig direkte af almuen foruden raa fisk ogsaa saltet fisk, enten
for rede penge eller førnævnte varer med undtagelse af salt;
men saa staar der:
Videre er russerne ikke berettigede til at kjøbe fiskevarer
af andre end de paa stedet handelsberettigede.
Ved lov af 3dje juni 1874 fik russerne paa de steder
udenfor Finmarken, hvor de ifølge loven af 1839 havde tilladelse til
at kjøbe raa fisk, denne ret udvidet til ogsaa at gjælde saltet
fisk, ligesom makketiden blev udvidet til at gjælde fra 15de juni
til 30te september.
For at lette og ophjælpe denne makketidshandel, der ansaaes
heldig saavel for pomorerne som for fiskerne i Finmarken, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
