Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDKI. OG SKIBSFART.
789
Paa Kjelvik thing oplystes, at der havde været 8 baade paa
fiskeri. Paa thinget i Kjøllefjord oplystes, at der paa fiskeværene
havde været 10 russebaade paa fiskeri.
Russerne havde i Gamvik 3 stuer, i Stenvaag 2 og i
Tømmervik 1 stue. Paa thinget for Tanen oplystes det, at der havde
været 4 russebaade paa fiskeri, og russerne havde 3 stuer i
Berlevaag.
Trods forbudet synes russerne at have fortsat sit fiskeri og
sin handel, men med færre folk; i 178ti var der 750 russere og
i 1789 kun 236.
Russernes fiske for Finmarken blev fra norsk side tolereret,
og forordningen af 5te september 1787 om deu finmarkske
handels frigivelse har vistnok bidraget hertil. Forordningen
tillod russerne at handle saavel paa de finmarkske kjøbstæder
som kræmmerleierne; under frihandelen fandt man ikke russernes
fiske i Finmarken skadeligt, særlig hvis nordmændene fik tilladelse
til at fiske paa de russiske kyster. Ved forordning af 29de august
1778 og resolution af 20de februar 1792 fik russerne endog
tiendefrihed af sin fangst.
Jiathke skriver, at russernes fiskerier i Finmarken omtales
med saamegen ros, at adskillige har troet, at de forstod fiskeriet
bedre end landets egne indbyggere. Ved at sammenligne deres
baade, redskaber og fiskemaade med nordmændenes, bortfalder
dette. Deres baade ligner de saakaldte femboringer og er
almindelig over 2 kommeroelæster drægtige, sammenbundne med
hampesnøre og tættede med mose; de seiler godt fra vinden, men
vanskelig i sidevind; redskaberne er line af almindelig indretning,
kun noget større; de har tillige almindelig en liden not til at
drage smaasei til agn i de fjorde, denne findes. De seiler
almindelig fra russisk Lappland i marts maaned og enten
medbringer tømmer eller et fiskerhus, eller og, haves dette allerede
opbygget, søger de derhen ligesom vore fiskere til sine rorboder.
Deres husholdning har nogle fortrin; de er almindelig vel
forsynede med rugmel og har en slags bagerovn, hvori de idelig
bager sig friskt og godt rugbrød. Af mel og vand, som
hensættes i stenkar i ovnen for at blive syrlig, laves et slags drik,
kaldet kvas, som bidrager ligesom den saakaldte syre eller
melke-valle hos den ordentlige og velhavende norske fisker til sundhed
og forebygger tildels skjørbug. Idelig badning er religionens bud.
Paa hver baad er en opsynsmand; tobak bruges ikke; men
brændevinet foraarsager misbrug, hvor det kan haves, nemlig
blandt dem, der medbringer varer, hvorfor dette kan indhandles.
Deres forraad af kornvarer, lærred, vadmel og andre smaating er
maaske det eneste store fortrin, hvorved deres fiskere er komne
rigtlastede tilbage fra Finmarkens kyster, medens vor egen handel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
