Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDKI. OG SKIBSFART.
795
I 1882 ..............756 mand
» 1883 ..............777 •—
1884 ..............535
1885 ..............887
1886 ..............521 —
1887 ..............516 —
» 1888 ..............286 —
1889 ..............508
1890 ..............327
1891 ..............576
1892 ..............768
» 1893 ..............615
» 1894 ..............376
1895 ..............534 —
1896 ..............652
» 1897 ..............420
> 1898 ..............150
» 1899 ....... 68
» 1900 ..............101 —
Fordringen om, at baaden skulde være norsk undersaats eiendom,
kom man imidlertid, som berørt, fra paa den maade, at
vedkommende udlændinger, særlig de saakaldte ruslandskvæner, der
benyttede samme baadtype som de norske fiskere, i Finmarken pro
forma solgte sine baade til en norsk handelsmand for ved fiskets
ophor igjen nominelt at kjøbe dem tilbage.
Det blev taalt, at udlændinger drev fiske paa lot paa
udenlandske blot med udlændinger bemandede baade, naar kun baaden
pro forma var afhændet til norsk undersaat, og lotafgiften rigtig
blev erlagt.
Det var kun kvæner og de saakaldte ruslandskvæner, der
søgte Finmarksfisket som lotfiskere, og de drev fisket paa samme
maade og med samme baadtype som de norske fiskere.
Efterat lov af 8de april 1890 var udkommet, og
bestemmelser om mærkning af fiskefartøier og redskaber var udfærdiget,
kom de egentlige russiske fiskere, der i 1888 havde trængt sig
udover de i loven af 13de september 1830 S 40 nævnte fiskevær
og søgt til Vardø, i kollision med mærkereglerne og loven af
1890. Derfor indrettede adskillige af de russiske fiskere sig paa
samme maade som ruslandskvænerne, solgte pro forma sine baade,
snekker , til nordmænd og betalte lotafgift. Dette vakte uvilje.
Russerne driver nemlig fisket ikke med dybsagn, men med line,
der af fiskerne ansees for skadelig, saalænge dybsagnfisket varer;
deres linebrug er uforholdsmæssig stort mod nordmændenes, en
enkelt linesætning kan strække sig indtil en sjømil. De norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
