Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELIGGENHED, STØRRELSE, NAVN, GRÆNDS., INDDEL., KARTER. 11
Den Kristiania i 1629 tillagte bymark var undergivet byens civile
jurisdiktion, men hørte i geistlig henseende til Akers sogn. Denne
bymark blev imidlertid for største delen frataget byen, idet private
folk efterhaanden bemægtigede sig den.
Der var længe den forskjel paa forstadsterritoriet og
bymarken, at denne sidste ikke maatte bebygges anderledes end
med hø- og kornlader, og at der af den ikke svaredes grundskat,
men alene løkkeskat til byen.
Fra byen blev anlagt 1624 beholdt den i over to hundrede
aar de gamle grændser. Krav om byudvidelsen kom ikke fra
Kristiania, men ’fra Aker herred, hvor den fattige befolkning,
som boede der tæt indpaa byen, øgede herredets fattigbyrde.
Det krav, Aker stillede i 1832, blev først imødekommet af
storthinget i 1857.
I 1851 vedtog storthinget en lov om udvidelse af byens
grændser, som negtedes sanktion.
Storthinget vedtog atter 15de august 1854 en lov om
udvidelse af Kristiania bys grændser, som ligeledes negtedes sanktion.
Ved lov af 5te august 1857 udvidedes omsider byen.
Fra 1ste januar 1859 indlemmedes i byen forstæderne
Grønland, Leret og Oslo med tilliggelser, østre og nordre Sagenes
distrikt (herunder Grünerløkken), en paa Akerselvens vestside
ligeoverfor nordre Sagene liggende strækning (en del af Bjølsenjordet)
samt endelig de mellem byens gamle grændse mod vest og
Akerselven mod øst liggende enkelte eiendomme eller dele deraf,
som hidtil havde henhørt under landet. Det i bjen indlemmede
areal udgjorde 3 9 3.09 hektarer, hvorved byen ialt — fæstningen
ikke medregnet — fik et kvadratindhold af 948.29 hektarer eller
ca. 9 634 maal. Folkemængden i de tilkomne nye bydele var
31te december 1855 9 551, deraf i Oslo 1 399, Grønland og øvrige
forstæder 5 844, de andre strækninger af Akers» landdistrikt 2 308.
Da byen blev udvidet ved lov af 5te august 1857, bestod
de dele af byen, som før 1857 ikke havde handelsret, af
Hammersborg, Bjergfjerdingen, det øverste af Akersgaten, Pilestrædet,
Piperviken, Ruseløkbakken, det øverste af Møllergaten såmt en
strækning ved Sagene.
Men nye arbeiderkvarterer vokste op udenfor de nye grændser.
Aker herred klagede atter over, at fattigvæsenets udgifter steg
uforholdsmæssig. I 1873 foreslog Akers herredsstyre paany for
storthinget en byudvidelse.
Ved lov af 12te mai 1877 udvidedes grændserne, saa at
disse mod vest strakte sig til Frognerelvens udløb i sjøen og
mod øst til Kongshavn. Foruden endel større og mindre løkker
indlemmedes i byen Anefeltløkken og Bagerengen med Ekeberg,
Vanler-engen, Svendengen, Kverner, Rosendalløkken, Jordal og Strømsveien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
