- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
13

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BELIGGENHED, STØRRELSE, NAVN, GRÆNDS., INDDEL., KARTER. 13

aker og Lillo indtil Akerselven. Denne afgiver derpaa grændsen
opover indtil delet mellem gaardene Bjølsen og Bakke, som den
følger indtil Maridalsveien, hvorfra den gaar i lige linje og i
mere sydlig retning paa det hjørne i den nuværende bygrændse,
som er beliggende ved Taasenbakken i sydvest for Voldsløkken.
Fra det sidstnævnte hjørne følges den nuværende bygrændse til
den mærkesten, som i østlig retning fra Linclern anbringes
omtrent 400 fod i syd for Kirkeveien til Vestre Akers kirke. Fra
denne mærkesten bliver grændsen at drage i vestlig retning ret over
til det hjørne i den nuværende bygrændse, som er beliggende ved
en bæk i sydøst for Adamstuen. Fra det nævnte hjørne følges
dels den gamle bygrændse, dels den fra Kristiania kommende vei
til korsveien i syd for Vestre Akers kirke. Fra denne korsvei
skal bygrændsen følge først vestsiden af den vei, som fører ned
til Frogner, saa delet mellem Vestre Akers præstegaard og
Majorstuen til en fra Øvre Blindern kommende bæk, samt derefter
denne bæk til dens udløb i Frognerelven, hvilken elv senere
danner grændsen indtil dens udløb i sjøen.»

Grændsen blev betegnet ved 81 bystene, af hvilke den første,
nr. 1, ligger nær Kongshavn, den sidste, nr. 81, nær
Frogner-elven’s udløb.

Inddeling. Kristiania er et amt for sig. Byen hørte under
Akershus amt, indtil der ved kgl. resi. af 22de december 1842
oprettedes som eget embede Kristiania stiftamtmandsembede. Dette
embede overdroges stiftamtmandsforretningerne for Akershus stift,
hvilket stift samtidig fik navn af Kristiania stift. Stiftamtmanden
er tillige amtmand for Kristiania kjøbstad.

Kristiania by udgjør Kristiania stiftsprovsti, som indtil 1916
indbefattede følgende menigheder: Vor Frelsers, Johannes,
Trefoldigheds, Uranienborg, Frogner, Fagerborg, Gamle Aker, Sagenes,
Petrus, Paulus, Jakobs, Grønlands, Kampens, Vaalerengen og Oslo
menigheder samt Garnisonsmenigheden i Kristiania.

Kristiania stift udgjør 14 provstier, nemlig Kristiania
stiftsprovsti og 13 provstier indbefattende præstegjeldene i Smaalenene,
Akershus, Buskerud og Jarlsberg og Larvik amter.

Kristiania by var helt til 1858 kun én menighed, naar
man ser bort fra Garnisonsmenigheden, der indtager en
særstilling. Hele byen tilhørte Vor Frelsers menighed. Bymarken
hørte i geistlig henseende til Aker sogn. I 1858 oprettedes
Trefoldigheds menighed og i 1891 Gamle Akers og
Grønlands menigheder, der væsentlig omfattede de til byen ved lov
af 5te august 1857 lagto forstæder af Aker. 13 aar senere
opstod ved delinger af ældre bymenigheder Johannes, Jakobs og
Paulus menigheder. Endelig faldt der i 1880 kgl. resi. for op-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free