- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
28

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•28

KRISTIANIA BY.

I 1792 blev det enetages nabohus paa hjørnet af Kongens
gate ligeledes indkjøbt til brug for overhofretten, som i 1797
afløstes af stiftsoverretten, efter hvem det hele bygningskompleks
flk navnet Stiftsgaarden. Fra 1814 holdtes høiesteret i 6—7 aar
i denne gaard, og senere blev den indrettet til embedsbolig og
repræsentationslokale for statholderen eller chefen for den norske
regjering. I denne tid var Stiftsgaarden midtpunktet for byens
selskabsliv. Talrige fester holdtes her. Til selskabsrum
benyttedes hele 2den etage.

I 1896’ solgtes gaarden til en privatmand for 250 000 kroner,
og statsministeren, senere udenrigsministeren, flyttede til det nye
ministerhotel i Parkveien 45. j

Ogsaa en anden gammel bygning, Kirkegaten 7, veg pladsen
for en fortsættelse af den store Sjøfartsbygning.

Fra udsiden saa den ikke stort anderledes ud end mange
andre af byens huse, men inde i gaarden var den som en gammel
kristianiagaard med svaler, som løb rundt paa alle fire sider.
Disse skrev sig fra 1700-aarene.

General Krohg, kommandant paa Akershus, eiede i sin tid
bygningen, og han boede her, indtil han i slutningen af
1840-aarene flyttede ind i den nybyggede kommandantbolig paa
Akershus. I hans tid stod der skilderhus udenfor porten.

Norsk Folkemuseum har fra Kirkegaten 7 udtaget hele
gaardsinteriøret med de gamle døre og vinduer, svaler og den
oprindelige træbrolægning, og det er overført til museet.

Ved udgravning af grunden til nr. 12 i Kongens gate ved
siden af Centralbanken fandtes i 1897 3 m. dybt under gaten
resterne af en brygge. Denne brygge havde sin hovedretning
i østsydøst. Rimeligvis var her strand før Kristianias anlæg.

Kongens gate nr. 19, av areal 597.30 m.2, er indkjøbt for
telegrafvæsenet i 1914. Kjøbesummen udgjorde 300000 kroner.
Huset vil lidt efter lidt blive optaget af telegrafvæsenets egne
kontorer m. v.

Opfostringshuset, Kongens gate 1, ofte feilagtig kaldt
Vaisenhuset, er en gammel gaard, bygget i 1640 — aarstallet stod
anført paa gaardens façade. Det hører til byens ældste bygninger;
i tidens løb er bygningen delvis forandret.

Opfostringshuset tilhørte i den første del af det 18de
aarhundrede to zahlkasserere, først Weybye, senere Kølle, hvilke begge
kom i kassemangel. Gaarden tilfaldt i 1740 kongen for gjæld, og
han gav den til et «vaisenhus», som ikke kom istand. Fredrik V
solgte gaarden til kammerherre Henrik A. Brockenhuus, som atter
i 1776 solgte gaarden for 3 000 rdlr. til kongen; den skulde
være lokale for overhofretten, men nogle aar efter blev den et
opfostringshas; dette blev i 1778 stiftet ved private bidrag og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free