- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
30

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•30

KRISTIANIA BY.

hjørnet af Kirkegaten og Toldbodgaten (nr. 15) ligger
Collett-gaarden; den har navn efter handelsfamilien Collett, som fra 1703
i næsten 125 aar eiede og beboede den.

Under Karl XII’s beleiring af Akershus led den gaard, som
da stod der, meget ved fæstningens kuler, og den gjenopførtes
næsten fra nyt af. Kommerceraad James Collett, en englænder,
som indvandrede i 1680-aarene, kjøbte i 1703 denne hjørnegaard
og nabohuset til Toldbodgaten, som efter indskriften i
gaards-rummet var opført 1646. Hovedfaçaden til Kirkegaten har en
bred, flad gavldekoration, façaden til Toldbodgaten er udbygget i
et karnap, der ender i en spids gavl. Over indgangsdøren er
anbragt en buste, og hjørnerne paa taget har opretstaaende løver,
som holder vaabenskjolde. I enkelte rum er loftet prydet med
basreliefer af gibs, forestillende guder og gudinder, sindbilleder
paa dyder samt mennesker og dyr, indflettet i løvverk, alt i
barokkens maner. I 2den etage er en selskabssal, hvor der i
langvæggen er et landskabsbillede.

Fra 1794 eiedes gaarden af grosserer John Collett, som her
og paa sine landgaarde Ullevaal og Fladeby førte et meget
selskabelig hus med musikalske og dramatiske underholdninger og
gjæstebnd i stor stil. Den selskabelige tradition fortsattes, til
firmaet under handelskrisen i begyndelsen af 1820-aarene maatte
indstille sine betalinger. I 1828 blev gaarden solgt til kjøbmand
Ziiølner, og i 1843 gik den over i bokhandler J. W.
Cappelens eie.

• Calmeyergaarden kaldes en gammel gaard paa hjørnet af
Kirkegaten og Raadhusgaten (nr. 11). Den er opført i midten af det
17de aarhundrede af den i 1650 afdøde myntmester Peter Gruner,
hvis navn staar paa husvæggen i bogstaver af jern.

Den har et karnap mod Raadhusgaten. Her boede U.
F.Gyldenløve under endel af sit statholderskab i Norge. Her er nu en
restaurant. Et par vakkert udstyrede værelser er i behold.

Paa hjørnet af Kirkegaten og Bankpladsen ligeoverfor Norges
banks bankbygning ligger Engebret Christoffersens kafé, der
begyndte i 1857 og i det nuværende lokale i 1865. Den var meget
besøgt om aftenen i den tid, da det gamle teater stod der, hvor
Norges banks nuværende bygning ligger.

Parallelt med Kirkegaten gaar Dronningens gate, som begynder
ved Bazarbygningen øst for Torvet, gaar tvers over Karl Johans
gate og fortsætter til Grev Wedels plads. Der stod i gamle dage
en port, Lille Voldport eller Vaterlands port, der hvor Dronningens
gate krydser Karl Johans gate. Strækningen nedenfor eller
østenfor Dronningens gate stod i byens ældste tid under vand, men
der var grundt, saa der maatte bygges udstikkerbrygger. En
liden holme, som kaldtes Skjæret, laa der hvor nu Palæet ligger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free