- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
34

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•34

KRISTIANIA BY.

I 1712 blev den konfiskeret til kronen, da den daværende eier,
proviantforvalter Helle Holst, havde bedraget arméen ved
brød-leverancen. Derefter brugtes den til embedsbolig for
stiftamtmand Wilhelm de Tonsberg, og her boede Fredrik IV under sit
ophold i Kristiania i 1719. Da Kristian VI i 1733 besøgte byen,
gav han gaarden til borgerskabet, fordi det trængte til et nyt
raadhus, da det gamle, «Tekniken», var blevet for trangt.
Derefter tjente gaarden til raadhus og politikammer samt
varetægts-og gjældsarrest i adskilligt over 100 aar.

Den blev gjentagne gange udvidet og omdannet for at skaffe
bedre fængselsrum end de tidligere skumle kjældere; disse var
mørke og tillige saa vaade, at det hændte, at fanger druknede
i dem.

Efter gammel skik brugtes raadhuset ogsaa til fester og
kunstforestillinger.

Bygningen bruges endnu (1917) af kommunen (den gamle
raadstue), siden 1866 rigtignok kun som bistation for politiet.

Endnu ved midten af det 19de aarhundrede heder det, at
det vrimlede slig med rotter der, at de endog gjorde sig tilgode
paa de arrestanter, som i drukken tilstand var ude af stand til
at værge sig mod dem.

Nabohuset ud til dronningens gate (nr. 11) er bygget af den
rige kjøbmand Helge Bertelsen; byggeaaret 1647 stod før paa
muren.

Det over porten i #754 indsatte vaabenskjold og navnetræk
skriver sig fra de daværende eiere, overhofretsassessor Morten
Leuch Elieson og hustru Dorothea Monsen af familien fra Linderud
i Aker.

I 1843 kjøbte staten denne gaard og leiede forhuset ud til
Kristiania kommune, som i 27 aar benyttede det til
magistrats-lokale. I side- og bagbygningen indrettedes 11 rum til fængsler,
da der var blevet for liden plads i raadhuset.

Deichmanske bibliotek havde i nogen tid husrum her i
en sidebygning. Efterat magistraten i 1870 var flyttet til et nyt
lokale i Møllergaten (nr. 9), solgte staten den gamle gaard.

Den forrige Krigsskolebygning paa hjørnet af Dronningens
gate og Toldbodgaten (nr. 10) er fra midten af det 18de
aarhundrede.

Her laa tidligere, fra Kristian IV’s dage, en galvgaard, som
eiedes af Norges kansler Jens Aagesen Bjelke. Gaarden var længe
i den Hausmannske families eie. I 1733 boede Kristian VI og
dronning Sophie Magdalena der under sit ophold i Kristiania.

Fra general C. H. Hausmanns datter, Helene Margrethe Storm, kom
gaarden omtrent 1761 til hendes søn, Caspar Herman Storm, der
i 1763 blev stiftamtmand i Akershus stift og samme aar holdt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free