Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•40
KRISTIANIA BY.
gaten var en lignende indskjæring, hvoraf endnu sees spor.
Her blev saaledes en ikke ganske ubetydelig plads. Dette torv
fra det syttende aarhundrede benyttedes som markedsplads ind
i det attende aarhundrede. Paa ’ dette torv stod i gamle dage
en «vandkunst», hvortil Kristian IV hadde skjænket en sum
penge, og fra hvis vandpost borgerne mod betaling flk tilladelse
til at lede vandet hjem i sine gaarde. Byens gabestok stod paa
denne plads, og kagstrygninger foregik her.
I sydvest begrændsedes det gamle torv af bygninger paa
Kontraskjæret, som indtil den store bybrand i 1686 var bebygget med
4 kvartaler.
Byens ældste raadhus blev opført i 1641 af raadmand Lauritz
Hansen paa byens vegne og med bidrag af kongen. Gaarden
tjente i hénved hundrede aar som raadhus og afgav tillige lokale
for lagthinget. Bygningen laa som berørt ved byens ældste torv
ved Johanneskirken og var raadhus fra 1641 til 1734. Siden
har den længe tjent den tekniske forening til lokale og er derfor
nu kaldt Tekniken (Nedre Slotsgate nr. 1).
I kjælderen var der fængsler og i første og anden etage
lokale for magistraten og domstolene, samlingssted for
borgerskabet og byens vagt. Her var endvidere byens brandstation,
og i markedstiden havde borgerkompanierne her sin Corps de
garde. Det var det eneste større offentlige lokale i byen.
Bygningen blev leilighedsvis anvendt til fester, teaterforestillinger og
gudstjeneste. Ved Fredrik III’s hylding 1648 holdt kongen stort
gjæstebud for omtrent 1 000 personer, og da der ikke var plads
til alle paa Akershus slot, maatte man tage raadhuset og to
nærliggende privathuse til hjælp. 1667 flk en trup af udenlandske
skuespillere lov til at spille paa raadhussalen i 2den etage, og
da byens kirke var brændt i 1686, holdtes i mange aar
gudstjeneste paa samme sal, indtil Vor Frelsers kirke var færdig.
Byens fængsel var, som netop berørt, i den gamle
raadstn-kjælder ved torvet. Det bestod af 3 underjordiske rum, som optog
bygningens kjælderetage, et stort paa 8 meter i firkant og 2
mindre, lige saa lange, men kun halvt saa brede. Rummene var
kolde og fugtige og med den tids barbariske mangel paa renovation
opfyldt af svineri og stank.
Her puttedes fangerne ned, ikke bare 1 eller 2 i hvert rum,
men ofte flere ad gangen, undertiden hale bander af forbrydere,
og mænd, kvinder og børn uden forskjel.
Da Kristiania i 1733 havde faaet sit nye raadhus, blev det
gamle rømmet. Gaarden blev i 1739 sat til auktion, og siden
den tid har den været eiet af private. I 1785 solgtes den til
et konsortium af frimurerbrødre, medlemmer af St. Olai loge,
med logemesteren Bernt Anker i spidsen, og i 18 aar tjente den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
