Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 54
KRISTIANIA BY.
—82) reistes i 1786 paa Fæstningspladsen af elever ved
krigsskolen en mindestøtte af sandsten. Mindestøtten ligger sydligt
for ridehusene. Prydz havde været lærer ved krigsskolen.
Fæstningspladsen var især tidligere meget benyttet som
eksercerplads og har i en aarrække været brugt ved de store
folkefester 17de mai, til turnopvisninger, rideopvisniuger o. lign.
Ved Kristiania ældste anlæg var Hovedtangen ubefæstet,
men i Kristian den IV’s sidste regjeringstid blev den inddraget
under Akershus fæstning og omgiven med mure mod sjøen.
Desuden var der som før omtalt lagt volde rundt byen fra
Bjørviken over de steder, hvor nu Vor Frelsers kirke, Torvet og
Storthingsbygningen findes, og derfra videre mod Escarpe du Nord
og dettes udenverk Contreescarpen (Kontraskjæret). Disse volde
havde bastioner ved Skippergaten, ved Nedre Slotsgate, ved
Bukkebjerget (Storthingsbygningen), øverst i Toldbodgaten, mod
Piperviken. Disse bygverker blev i det væsentlige udførte i
aarene 1625—32. Til fæstningsarbeide blev indkommanderet
bønder, der dog flk betaling.
Hovedtangens verker blev i aarene 1670—99 fuldt. udførte af
statholder U. F. Gyldenløve og Grev Gustav Wilhelm Wedel Jarlsberg.
Den 21de april 1686 rasede en stor ildebrand i Kristiania,
og da rummet inden voldene var blevet for trangt for
befolkningen, blev de for ikke saa lang tid siden rundt byen opførte
ydre mure nedrevne.
I aaret 1806 blev der arbeidet meget paa fæstningsverkerne.
Nedre fæstning blev afsluttet der, hvor ridehuset og den gamle
frimurerloge ligger, med den i 1756 opførte, før omtalte
fæstningsport af gjællebækmarmor.
Før anlægget af Kristiania byggedes i 1593 huse paa
Hovedtangen af arbeiderne ved de da paabegyndte fæstningsverker om
slottet. Desuden laa her ved Kristianias anlæg nogle militære
materialhuse og verksteder og fra 1627 den kgl. Mynt, der
nedlagdes som myntverksted i slutningen af det 17de aarhundrede,
da mynten i 1686 blev flyttet til Kongsberg. Denne bygning
laa omtrent paa det nuværende intendanturverksteds plads, og
i 1816 nævnes Mynten som en 2-etages murgaard.
Paa Hovedtangen var der fremdeles flere husklynger mellem
trange smug.
I 1685 var der paa Fæstningspladsen 5 uregelmæssige
kvartaler, mest af private huse, og bebyggelsen tiltog betydelig, og
i 1730-aarene var der ikke længer rum nok for de militære
bygninger og øvelser.
Hovedtangen horte ikke under byen, men laa ligesom
fæstningen til aaret 1810 under Aker thinglag; dog gjaldt
politianordningen for Kristiania af 1745 ogsaa for dette strøg. Beboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
