Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
61
Det første anlæg af Akershus slot skyldes saaledes Haakon V
Magnussøn, som i 1295 blev hertug og 1299 til 1319 var konge.
Haakon V vides ikke at have resideret paa Akershus.
Senere var det ofte hoffets opholdssted og samlingspunktet for det
norske rigsraad. Haakon VI Magnussøn den yngre holdt
saaledes møder med rigsraadet der, og dronning Margrete havde
oftere sin bolig paa Akershus slot.
Fra aaret 1370 eller 1372 er et brev fra den unge dronning
Margrete bevaret, som viser, at hun under sin mands fravær
havde sin faste bolig paa Akershus og styrede den kongelige
husholdning der. I kong Haakon VI’s senere aar, medens
dronningen var i Danmark for at styre dette land for sin lille søn
kong Olav, opholdt kong Haakon sig afvekslende i Oslo og paa
Akershus, saaledes vinteren 1376—77. Efterat kong Haakon var
død i 1380, havde den følgende vinter atter Margrete som
enkedronning sin bolig paa Akershus, hvor hun sammen med
rigsraadet midlertidig stadfæstede Mariakirkens privilegier (1 lte januar
1381). Ogsaa vintrene 1384—85 og 1387—88 opholdt
dronningen sig i Oslo og paa Akershus. Paa Akershus holdt dronningen
en række møder med rigsraadet og udstedte breve derfra.
Akershus var ialfald fra 1370 indrettet til kongebolig.
Dronning Margrete selv, som fra aarene ca. 1370—88 var godt kjendt
paa borgen, omtaler mange aar bagefter i sin instruktion fra 1405
for den unge kong Erik, at der «paa Akershus er et fadebur, og
der udi ligger gamle kongebreve, regnskaber og registre om
kongs-jorder og andre stykker». Der var efter dette paa slottet et
arkiv for rigets brevskaber, under slotsfogdens kontrol i slottets
fadebur.
Man har sædvanlig ment, at slottets bygningshistorie har 4
perioder, fra Haakon V’s lidet omfattende anlæg til borgen
gjennem en række tilbygninger, ombygninger og forandringer skiftede
karakter under Kristian IV, idet hele komplekset er omdannet til
et slot med regjeringslokaler, medens samtidig den fortifikatoriske
styrke blev lagt ud i terrænet ved omfattende anlæg af volde
og bastioner.
Med udgangspunkt i Vaagehalstaarnet, hvoraf rester endnu
staar i Østfløien, er fundet og blotlagt rester af det andet taarn,
Fuglesangen, og disse rester giver anvisning paa, at det ældste
Akershus ikke alene har omfattet de tre af Simon Skriver nævnte
taarne, Vaagehals, Fuglesang og Jomfrutaarnet. Ogsaa den til
Haakon VI og dronning Margrete henførte Nordfløi, Vestfløi og
Knutstaarn samt den til Kristian II henførte Sydfløi antages af
Sinding-Larsen i deres oprindelige dele at tilhøre det ældste
anlæg.
Ved gravninger udenfor slottet paa nord- og østsiden er fun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
