Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 64
KRISTIANIA BY.
smykket søilekapitæl af klæbersten, som vistnok har været ført
fra Mariakirken, hvor klæbersten var anvendt.
Arkitekt Blix kom ved sine undersøgelser til det resultat,
at de fleste bygninger paa Akershus er bygget før Kristian IV’s
tid, medens denne væsentlig har «ladet udføre endel
ombygninger, reparationer og paabygninger paa bestaaende undre
partier samt indvendigt ndstyrsarbeide; hans hovedarbeide har
været de ydre befæstningsverker specielt paa østsiden og
nordover tilligemed demoleringen af «Vaagehals» og «det taarn, som
Fuglesang var paa», og han har derved indlagt sig den høist
tvilsomme fortjeneste at have berøvet Akershus dets bedste pryd,
dets ældste og mest karakteristiske bygverker».
I modsætning hertil mener Storm med de ældre historikere,
at Akershus slot er fuldendt i hans tid og for en del efter hans
initiativ.
I Kristian IV’s tid under de tre statholdere, Jens Juel til
Kjeldgaard, Ove Juels brorsøn (1618—29), Christofer Urne til
Aarsmarke (1629—42) og Hannibal Sehested til Nøragergaard
(1642—51), blev det bygget meget paa Akershus, og disse
arbeider vedkommer dels selve slottet, dels befæstningerne, som
lagdes ud i terrænet. Disse sidste skyldes Kristian IV.
Allerede 1591 kom nederlænderen Hans Steenwinckel fra
Antwerpen til Akershus for at udkaste plan til slottets befæstning.
Der byggedes ikke længere runde taarne, men bastioner. En
bastion anlagdes i nordøst for slottets nordøsthjørne (nu Kongens
batteri), den anden anlagdes omtrent der, hvor den saakaldte
«PriDS Karls bastion» staar.
Helt fra Kristian IV’s mindreaarighed blev der, om end
med afbrydelser, arbeidet paa at udvide og omdanne det
middelalderske borganlæg til en moderne fæstning med sterke mure,
volde og bastioner; ogsaa paa selve slottet var der foretaget
betydelige nybygninger. Gamle brøstfældige træhuse, Munkestuen
m. fl., var nedrevet allerede i Jens Juels tid (1618—29), og
istedet var der opført flere murbygninger, et karnap «med skjønne,
høie vinduer» ud fra Fruerstuen, et teglstenshus med kjøkken og
vaskerum i første etage og statholderens arbeidsrum og arkiv i anden.
Nyt fra denne periode var ogsaa det «blaa taarn» med en trappe ud
til forgaarden, med spir, tækket af skifersten og bly og den
forgyldte fløi med Kristian IV’s navnetræk paa toppen.
Terrænet i nord og øst for slottet droges ind i befæstningen
som en «nedre fæstning», ikke den nuværende Fæstningsplads,
men den nedre del af det, som kaldes Øvrevold. Sten til mur
skaffedes i de første aar fra øerne ude i fjorden, som laa under
slottet; Hovedøens ruiner blev udseet til plyndring, idet
bønderne kjørte stenen herfra fra december 1616 til februar 1617
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
