Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 66
KRISTIANIA BY.
stiania. Voldene rundt Hovedtangen fuldendtes under krigen.
For indgangen til disse volde paa Hovedtangen opførtes en
træport mod bven. Ved Kristian IV’s død var den nedre fæstning
fuldstændig, og senere indlemmedes voldene paa Hovedtangen i
den regulære fæstning, saa at her nu opstod en «nedre vold»,
og i modsætning til denne blev baade den nedre og øvre fæstning
sammenfattet som «øvre vold».
Oppe i selve slottet blev i Kristian IV’s tid opført de to
endnu staaende taarne, Blaataarnet og Romerikstaarnet. Taarnet
kaldtes det blaa taarn, fordi det var malet blaat. Det var fra
1623. Over taarnets indgang er en indskrift paa sandsten
saa-lydende: «Regna firmat pietas. C 4 cuius jussu et mandato
ædificata præside Ioanne Iulio. Patriæ protectore Jehova.» I
oversættelse: «Gudsfrygt styrker rigerne. Kristian IV, efter hvis
bud og fuldmagt dette er bygget under slotsherren Jens Juel.
Jehova er fædrelandets værge.»
I det nye taarn var der i 1629 ophængt tre klokker, «en
stor, en middelmaadig og en liden». Den ene (største) af disse
klokker hænger endnu i taarnet og bærer indskriften :
«Christianus quartus Rex Daniæ et Norvegiæ etc. Hans Kemmer fecit
1623.» Denne klokke er støbt i Helsingør af Hans Kemmer.
Den mindste klokke blev i 1860 fra Akershus overflyttet til
universitetets oldsagsamling. Den er en meget gammel klokke, neppe
stort yngre end omtrent fra aar 1200, da den om mundingen
har en runeindskrift (runealfabetet); den har aabenbart tidligere
tilhørt en kirke i Oslo, sandsynligvis den kongelige Mariakirke.
Den tredje klokke fandtes i klokketaarnet i 1699, men blev
afskaffet i løbet af det 18de aarh.
Romerikstaarnet fra 1633 havde større høide end det
nuværende taarn og var temmelig ligt det blaa taarn fra 1623.
Over taarnindgangen (fra syd) er indhugget paa sandsten,
ligesom paa Blaataarnet, en indskrift med C 4: «Regna firmat pietas
cujus jussu et mandato ædificata anno 1633.» Oversat:
«Gudsfrygt styrker rigerne. Kristian IV, efter hvis bud og fuldmagt
dette er bygget aar 1633.»
I Kristian IV’s tid blev meget brudt ned og meget bygget
op. Vaagehals havde længe været nærved en ruin. Morten
Pfund fortæller (1640), hvorledes han 1639 brød ned «de tvende
stykker tykke graa mur, som stod over taget paa det taarn
Vaagehalsen». Endelig brød han ned «den tykke graa mur paa
Vaagehals indentil i borgegaarden, eftersom det af alder var
ganske forfaldent».
Da slottet besigtigedes 7de mai 1642, heder det: «Slottet
er for størstedelen af nyt opbygget i Christofer Urnes tid og
ellers altsammen vel vedligeholdt inden og uden, som det sig bør.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
