Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 68
KRISTIANIA BY.
I den katholske tid var der ikke noget kapel eller nogen
kirkelig indviet bygning paa Akershus. Kirkebygningen er først
opført i Kristian IX’s tid.
Før havde kongen sit kapel i Mariakirken i Oslo. Naar kong
Haakon VI eller Margrete eller de adelige slotsherrer vilde lade
kapellanerne fra Mariakirken holde messe paa Akershus, blev
der brugt et flytbart husalter, som man havde faaet pavens
tilladelse til at benytte. Der findes en række slige pavelige
bevillinger.
Hannibal Sehested gav kirken en sølvkalk paa 71 lod, to
sølvlysestager paa 428 lod, messehagel, messeskjorte, alterklæde
og alterdug. Klæderne blev udslidt og ombyttede i midten af
det 18de aarh. Kalken og lysestagerne fandtes endnu i 1802.
Senere skal den ene af stagerne være stjaalet, den anden solgt
og ombyttet med pletsager.
Paa Akershus slot hænger en klokke, som blev givet af
nordmænd i Amerika i 1905, hvilken klokke kaldes «Liberty
Bell».
De begivenheder, der knytter sig til Akershus, er omtalt i
afsnittet om Oslos og Kristiania bys fortid, men her skal
kortelig nævnes de beleiringer og anfald, for hvilke fæstningen har
været udsat. Af disse er beléiringerne i 1567 under
Syvaars-krigen og beleiringen i 1716 under den store nordiske krig de
vigtigste.
Akershus har 9 gange været angrebet. Under kong Haakon V
blev Akershus angrebet af den svenske hertug Erik Magnussøn:
han indtog og brændte Oslo julen 1308, men beleirede forgjæves
borgen vaaren 1309.
Hartvig Krummedike satte sig fast i borgen i 1449, og
Karl Knutsson Bonde lod Magnus Laurensson beleire borgen; men
den holdt sig.
Knut Alvssøn rykkede 1502 med en svensk hær mod
Akershus og kom i besiddelse af fæstningen; men man ved ikke, paa
hvad maade og ved hvilke midler. Befalingsmanden Peder Griis
blev forjaget. Henrik Krummedike kom samme aar 1502 mod
Akershus, lokkede Knut Alvssøn ombord paa sit skib og dræbte
ham. Akershus overgav sig da.
Under Kristian II’s landflygtighed søgte Gustav Vasa at
erobre Norge. Thure Jonsson og Lars Siggeson Sparre kom 1523
med en hær mod Akershus, hvor biskopen af Oslo, Hans Mule,
var befalingsmand. Oslo blev brændt, men mod Akershus
udrettedes intet, og efter 10—12 dages forløb trak svenskerne sig
tilbage.
I 1531 til 1532 kom Kristian II fra sin landflygtighed med
nogle tusen mand og 4 skibe foran Akershus og besatte Oslo, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
