Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
73
for tau ken om at lægge Slottet paa de knudrede knauser i vest
for byen, hvor løkken Bellevue da laa. Det er lidet rimeligt,
at Karl Johan selv foreslog bakken langt udenfor byens
vestgrændse som byggeplads. Nogen maa have vist ham den og
fremhævet tomtens fortrin. Det synes ikke godt at have kunnet være
nogen anden end Linstow selv, for hvem bygningen af Slottet
her indgik som led i en meget mere omfattende plan. Vistnok
er der en mundtlig tradition, hvorefter Karl Johan paa en ridetur
blev opmerksom paa udsigten fra fjeldknausen ved løkken Bellevue
og bestemte byggepladsen for Slottet.
Det rimelige er vel, at Karl Johan har besøgt stedet, efterat
Linstow havde foreslaaet byggepladsen. Dette synes og at stemme
med Linstows egen ytring, at Karl Johan «med sit geniale
feltherreblik forstod stedets pragtfulde beliggenhed». Det vil vel
sige, han forstod det, efterat Linstow havde vist ham stedet.
Skjønt Linstow ikke var uddannet som arkitekt, blev det
ham overdraget at udføre planerne til bygverket. Det var, siger
Linstow i en artikel om Slottets historie i «Christiania-Posten»
for 1849, ved en tilfældighed, at det faldt i hans lod at
ud-arbeide det første foreløbige udkast til Slottet.
Ved at bygge Slottet paa den nuværende Slotsbakke var
begyndelsen gjort til hele byens udvidelse mod vest. Kongeboligen
laa efter den tids opfatning ensomt i et uveisomt strøg, hinsides
Bisletbækken, langs hvilken jægerne endnu omkring 1830 skjød
snepper. Slottet drog som en konsekvens snart hele den øvrige
bebyggelse efter sig.
Den almindelige mening var, at Slottet skulde ligge andre
steder. Nogle vilde have kongeboligen bygget ved Stortorvet,
andre paa Hovedtangen og atter andre paa Hammersborg. Linstow
fremhævede udførlig alle fordele ved sin plan og manglerne ved
de andre foreslaaede. Hammersborg roser han dog meget og ansaa
den som den næst bedste plads. Om en af de andre paatænkte
pladse var blevet valgt for Slottet, vilde dette havt en
skjæbne-svanger indflydelse paa byens udvidede gatenet og bebyggelse
mod vest. Det maa erindres, at bebyggelsen langs Voldgaterne,
Grændsen o. s. v. i virkeligheden endnu i 30-aarene helt stængte
for en naturlig udvidelse mod vest. Kirkestrædet, den nuværende
Karl Johans gate fra Kirkegaten til Egertorvet, endte ved
Egertorvet, og kun et kroget og bakket smug førte videre vestover.
Imidlertid var Slottets opførelse i og for sig ikke nok til at
føre til et tilfredsstillende resultat.
Situationen maatte udnyttes med blik for fremtiden. Og
her var Linstow atter manden. Til en rigtig vurdering af
Linstow er det retfærdigt at gjøre opmerksom paa, at han ikke kan
dømmes efter Slotsbygningen som den nu er. Linstows egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
