Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 74
KRISTIANIA BY.
plan for bygningen var i kunstnerisk henseende meget bedre
enfl det, som ifølge tidernes pinagtighed blev den endelige. Til
den historik, Linstow gav i «Christiania-Postcn» for 1849, føiede
han en lithograferet planche, hvori det oprindelige udkast og
Slottet i dets endelige skikkelse er stillet sule om side. Og ingen
kan være i tvil om, at en bygning opført efter ilet første udkast
med sin H-form, sit mægtige midtparti loftende sig op over den
vakre to etages hovedfløi, kronet af en kraftig b;ilustrade, og sin
udstrakte anvendelse af huggen sten, baade vilde have været en
større pryd for byen og et værdigere monument over sin
bygmesters kunstnerevner end det nuværende slot.
Storthinget i 1827 stoppede paa grund af de store
omkostninger hele arbeidet og krævede reduktioner, saa en hel del
arbeide maatte gjøres om igjen for ikke at faa et altfor daarlig
resultat. Slotsarbeidets afbrydelse og den senere omkalfatring af
byggeplanen formindskede ikke Linstows iver for at skaffe byen
en vakker og hensigtsmæssig udvidelse mod vest
Som medlem af slotskommissionen fik han denne til at
fore-slaa og storthinget i 1836 til at beslutte, at regjeringen skulde
kjøbe de fornødne grunde for at skaffe en bekvem kommunikation
mellem den nye kongebolig og byen. I slotskommissionens
betænkning herom er for første gang den senere Karl Johans gate
planlagt, til at begynde med som en forholdsvis smal allé fra
paradepladsen foran Slottet ned imod byen. Skulde det, heder
det i denne betænkning, med tiden lykkes at ordne byens gater
saaledes, at en lige eller næsten lige gate i forlængelse af denne
-allé førtes frem til Kirkestrædet, og man dernæst med tiden
forlængede gaten med bro over Akerselven, vilde Kristiania dermed
utvilsomt vinde særdeles meget i bekvemmelighed og skjønhed.
Der kjøbtes da Ruseløkken i 1837 for 16 000 spd. Ved
erhvervelsen for staten af denne eiendom, der, som berørt,
dengang omfattede Studenterlunden, Universitetskvartalet,
Tullin-løkken og partiet mellem denne og Pilestrædet, aabnedes udsigt
for gateanlæggene og byens udvidelse mod denne side. x
Linstow udarbeidede i november 1836 en reguleringsplan for
hele partiet mellem byen, Piperviken, Slotsbakken og Pilestrædet.
Planen blev offentliggjort i en række num mere af «Den
Constitu-tionelle», hvorefter han udgav den i bogform under titelen:
«Forslag angaaende en forbindelse mellem kongeboligen og
Kristiania bye.» Den er ledsaget af to lithograferede plader, hvoraf
den ene fremstiller reguleringsplanen, den anden giver et
perspektivisk billede af den planlagte universitetsplads og opkjorselen
til Slottet.
Dette lille skrift er vigtigt for byens regulering og
bygningshistorie. Det udseende, Linstow vilde give de sidlændte enge paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
