- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
85

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYEN OG DENS GATER.

85

indlæg pro og kontra, mest kontra, overdrog regjeringen den
danske arkitekt Chr. Hansen at udarbeide et nyt udkast. De
tegninger i florentinsk stil, som Hansen udførte, fremlagde
regjeringen for storthinget 1859—60 og anmodede samtidig om
storthingets samtykke til, at bygningen opførtes efter dem.

Frederik Stang og Ketil Motzfeldt vilde have Hansens
udkast, men efter en meget lang debat fastholdt storthinget med
59 stemmer mod 47 sin tidligere afgjørelse under ledelse baade
af Schweigaard og Johan Sverdrup; der bevilgedes 792 000 kr.
Regjeringen havde tildels paa egen haand opkjøbt eiendomme til
Karl Johans gate, Akersgaten og Sverdfegerbakken for at benytte
grunden til tomt for Storthingsbygningen og til regulering.

Den 10de oktober 1860 blev grundstenen til bygningen
Dedlagt ved regjeringens formand statsraad Petersen.
Grundstenen ligger til høire af de to pillarer, som bærer hvælvet
under præsidentstolen.

I 1866 var bygningen færdig, og den 5te marts 1866 gik
storthinget i procession fra de gamle lokaler i
Departementsgaar-den i Dronningens gate til den nye bygning for at holde sit
første møde der.

Storthingsbygningens arkitekt, Emil Victor hanglet, er født i
Borås 1824. Familien var af fransk oprindelse. I 1851 flk han
kunstakademiets store guldmedalje, hvormed fulgte et rigeligt
reisestipendium for seks aar. ’I de seks aar opholdt han sig i
Sydeuropa, især i Italien. Under et ophold i Rom flk han først
vide, at der skulde konkurreres om tegninger til Norges
stor-thingsbygning; men det var for sent at faa tegningerne færdig
til fastsat tid. Midtvinters 1856—57 reiste han fra Venedig til
Kristiania, hvor han ankom februar 1857, og sendte sine
tegninger direkte til storthinget. Langlet blev her i Norge i ni aar
og opførte i denne tid Studentersamfundets bygning, Nissens
pigeskoles forrige bygning i Øvre Voldgate, kand. Wegeners
hus ved Sarpsborg, overlærer Carsten« landsted paa Øen ved
Trondhjem og kand. Løkkes hus ved Drammensveien. Langlet
døde 1898.

De, som efter erfaringerne fra universitetets festsal troede,
at akustiken i den halvrunde sal vilde blive daarlig, har ikke
faaet ret. I en lang aarrække viste bygningen sig at være
udmærket velindrettet for sit øiemed. Mod stil og materiale kan
der gjøres berettigede indvendinger. Det lader sig ikke negte,
at bygningen nu er for liden og for smaat anlagt; og den er
ikke til pryd for Eidsvoldspladsen.

De eiendomme, som blev kjøbt til tomt for
Storthingsbygningen, kostede 387 153 kr. Hvad der af disse eiendomme ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free