Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
141
bolig og bedrift, idet han forpagtede haugen, som ogsaa kaldtes
Bakkehaugen, af magistraten. Efter ham havde Pilestrædet navnet
Natmandsveien. I aaret 1800 beskrives den som «en over al maade
forsømt og utilgjængelig vei». Den var endnu ved begyndelsen
af 19de aarhundrede næsten ubebygget. Sit nuværende navn
skal Pilestrædet have faaet, fordi assessor Jørgen Brochmann,
som eiede en løkke, hvor Pilestrædet, Rosenkrantzgaten og Kristian
Augusts gate nu støder sammen, ikke vilde bo ved «Rakkergata»
og flk navnet forandret til Pilestrædet efter de piletrær, som stod
opefter veien. Kommunen lod renovationen flytte op til
Korpe-haugen ved Stensparken og solgte i 1825 det gamle sted til
ekspeditionssekretær P. Kjerulf, som der opførte «Bakkehuset», en
bygning omgivet af en tilvokset park. I begyndelsen af
1860-aarene eiedes stedet af kandidat (siden postmester) Malthe, som
der havde en samling af malerier og antikviteter; senere boede
her bl. a. professor Ludvig Aubert den ældre, derefter
forfatterinden fru Colban og professor Michael Sars.
Ved Bislet, nær Pilestrædet, er en idrætsplads. Bislet
antages at være en forkortelse for «Bisaalidt», et vertshusnavn.
Langaards tobaksfabrik ligger lidt nedenfor Bislet.
Kristiania kunstindustrimuseum, Ullevaalsveien nr. 5, er stiftet
i 1876.
Kommunen bidrog i aarene 1878—87 til denne private,
statsunderstøttede institution aarlig 3 000 kr., indtil
brændevinssam-laget fra 1888 forhøiede sit bidrag med en tilsvarende sum.
Da der i 1892 skulde skaffes nyt lokale for kunst- og
haand-verksskolen, byggede kommunen en stor bygning for
kunstindustrimuseet i forbindelse med kunst- og haandverksskolen. Staten
ydet 5/9 af omkostningerne ved skolelokalernes opførelse, medens
kommunen alene betalte den til museets brug bestemte
selvstændige del af bygningen.
Museet aabnedes i den nye bygning i 1904, og siden er
samlingen vokset til 9 200 nummere. Værdien af dets samlinger og
bibliotek ansættes til henved en million kroner.
Museet har sammen med kunst- og haandverksskolens
bibliotek 6 929 bind.
I første etage er afdelingen for norsk folkeindustri
Trapperummet er taget i brug som udstillingsrum for de
moderne billedtepper. Her hænger saaledes tre Munthe-tepper.
I anden etage er samlingerne af keramik, tekstil, arbeider i
metaller, emaljer og smykker, fajance, porcellæn, glas o. s. v.
Denne del af samlingerne er beregnet paa fagfolk i de forskjellige
haandverksgrene.
I tredje etage er samlet bohave fra de forskjellige tidsaldre.
Gjennem de 12 rum kan man blive bekjendt med do forskjellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
