Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
149
til opførelse af den nye kirke ved Hammersborg efter tegning
af Chateauneuf.
Da man var begyndt at bygge kirken, blev Chateauneuf
sindssyg, og kirkens opførelse overdroges den af ham i 1850
indkaldte Andreas Friedrich Wilhelm v. Hanno, født i Hamburg
12te december 1826, død i Kristiania 12te december 1882. Han
var uddannet af Chateauneuf i Hamburg. Han opdrog en
arbeiderstok af ornamentbilledhuggere og andre arbeidere og
udførte egenhændig kirkens sandstensornamenter i det indre.
Arbeidet tog 10 aar, og først i begyndelsen af 1858 kunde kirken
indvies. Kirken med tomt kostede 596 576 kr. Senere blev der
bevilget til at tække kuppelen med kobber.
Kirken har foruden altertavlen af Tidemand en daabsengel
i marmor af J. Middelthun.
Nyt varme- og ventilationsapparat blev i 1898 indlagt i
kirken, og i 1898 fik den elektrisk belysning. Kirken har
1 500 siddepladse.
Hammersborg ligger høit og frit bag Trefoldighedskirken,
som egentlig ogsaa ligger paa Hammersborg. Smaa træ-,
sten-og bindingsverkshuse hænger paa Hammersborg udover
bergvæggen ; her og der stikker en fireetages gaard frem. Der er
trange, mørke smug med smuthul ind til de smaa gaardsrum.
Bagenfor stænges dette kvartal af Sorgenfri sygehus og Krist
kirkegaards grønne stakit.
Gader og bebyggelse paa Hammersborg er uden orden. Der
findes gatenavne som Hospitalsgaten, Øvre og Nedre
Hammers-borggate, Bjerggaten, Hammersborgkanten, Grengangen,
Kirke-gaardsgangen og Torvet, foruden smug paa et par meters bredde,
steile trappegånge, styrtninger, skrænter og bitte smaa aabne
pladse. En liden underlig byverden for sig selv. Det ene hus
kravlende opad det andet, klemmende sig ind i siden af naboen,
et sammenslynget væv af smaaverandaer, brudte hustage,
svalgange og smaa udbyg.
Den ældste bygning paa Hammersborg og den, som har
givet hele strøget navn, nævnes omkring aaret 1720. Den laa
paa bakken ovenfor Trefoldighedskirken og er den første
bebyggelse paa det nuværende Sorgenfri. I 1725 nævnes den som
«pladsen Hammersborg».
Navnet Hammersborg skriver sig fra præsten Jens
Christophersen Hammer, som i 1720 og 1721 betalte skat til byens kæmner
af en bebygget løkke her.
I 1737 var der ved Hammersborg husbygninger samt en
liden frugt- og urtehave og en kornløkke. Senere blev
eiendommen til lystgaarden Hammersborg.
Professor Wilse fortæller i sine «Reiseiagttagelser», 1790, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
