- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
153

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYEN OG DENS GATER. 153

i 1896; det tilhører den katholske kirke, men optager syge uden
hensyn til trosbekjendelse.

I forbindelse med Akersveien stod Bjergfjerdingen, en liden,
uanselig bydel omkring Damstrædet. Damstrædet har navn efter
den i 1851—52 gjenfyldte Billedhuggerdam, som laa paa den
aabne plads i krydset med Akersveien.

Mellem Ullevaalsveien, Akersbakken og Akersveien ligger
Vor Frelsers gravlund. Efterat benyttelsen af Vaterlands
kirkegaard var ophørt fra aaret 1811, var Vor Frelsers gravlund
indtil 1833 byens eneste begravelsesplads. Dog havde Akershus
slotsmenighed, der egentlig ikke hørte til byen, egen
begravelsesplads, Krist kirkegaard ved Hammersborg, der nu kun benyttes til
fæstegrave. Kristiania første kirkegaard blev lagt omkring den for
byen opførte kirke, Hellig Trefoldigheds, der hvor nu
Johanneskirken ligger, og den blev indviet i 1639. Desuden benyttedes
Vaterlands kirkegaard ved Hammersborg (nu tomt for Rets- og
Politikammerbygningen); den var indrettet for beboerne af byens
forstæder, Vaterland og Sagbanken m. v.

Denne kirkegaard ved Hellig Trefoldighed blev benyttet
efter kirkens brand i 1686, antagelig til omkring 1773.
Vaterlands kirkegaard var i brug til 1811. Da den gamle, afbrændte
bykirke i 1697 blev erstattet med Vor Frelsers kirke, blev
pladsen omkring denne udlagt til kirkegaard; ogsaa i denne
kirkes kjælder var enkelte begravelsessteder.

I 1805 blev det forbudt at indrette nyt gravsted i nogen af
landets kirker, og enhver kjøbstadskirke, som ikke havde
kirkegaard udenfor byen, skulde inden to aar skaffe en bekvem plads
til ny kirkegaard.

Kirkegaarden omkring Vor Frelsers kirke blev da nedlagt i
1808, efterat der i 1807 var kjøbt grund til ny
begravelsesplads, Vor Frelsers gravlund kaldet. Denne laa da udenfor
byme-nigbedens grændser, saaledes som disse var optrukne ved reskript
af 10de september 1734. Efter byens udvidelse er kirkegaarden
gjentagne gange blevet udvidet.

Vor Frelsers gravlund blev indviet den 17de juni 1808,
derefter udvidedes den i 1824 ; i aaret 1865 blev en del af
Cal-meyerløkken kjøbt til videre udvidelse.

For 122 000 kr. kjøbtes Tostrups løkke til gravlundens
udvidelse i 1873.

Senere blev gravlunden yderligere udvidet ved indkjøb af
det Ankerske waisenhus’s eiendom i 1881.

Kapel med lighus blev opført i 1864 og senere udvidet.

Vor Frelsers gravlund udgjorde i 1911 8.3 ha. og rummede
13 050 gravpladse, som alle var optagne.

Talrige fremragende personligheder, ledende statsmænd,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free