Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
169
En smaakirke i Vaterland, Søberggangen nr. 1, er opført i
1898 -99 for ca. 56 000 kr. med plads for 500 mennesker.
Denne Vaterlands kirke, der er den første af Kristiania
smaa-kirkeforenings kirker, blev taget i brug 27de december 1899 og
er tillagt en menighed paa ca. 5 000 mennesker.
Storgaten kaldtes i den ældre tid Vaterlands Storgate og
indkjørselen til byen foregik over Vaterlands bro gjennem
Bro-gaten og Storgaten.
Her kom efter Kristianias anlæg en bebyggelse med smaa
træhuse, hvor der boede mest arbeidere, haandverkere og
vertshus-holdere, som havde logi for tilreisende bønder i de saakaldte
bondestuer.
Husrækkerne laa her tildels meget uregelmæssig, men flk
dog nogen regulering, da Tugthuset opførtes i Kristian VI’s
regjeringstid. 1 disse gater var imidlertid færdselen livlig; thi
lige indtil Nybroen blev bygget i 1827, foregik ad denne vei over
Vaterlands bro al indkjørsel fra Oplandene og Romerike.
Blandt de gamle gaarde i Kristiania var de saakaldte
«bondestuer». Bondestuer var kjøbmandsgaarde, som gav plads for
baade de byfarende bønder selv og for deres heste og
kjøredoninger.
Af den slags gaarde er der bare nogle faa igjen her i
Vaterland.
Der var et venskabeligt forhold mellem vert og gjæster.
Indehaveren af kjøbmandsforretningen i vedkommende gaard var
mere end en vareleverandør; han var handelsmand, logivert,
raadgiver for de landsens folk, som tog ind hos ham for at handle.
Fra det øieblik bonden kom ind i gaardsrummet, var han under
sin handelsmands beskyttelse. Gaardsgutten hjalp bonden at
spænde fra, sætte hesten paa stald og stelle den paa bedste vis.
Han hjalp bonden af med de landsens produkter, som han bragte
med til byen, og lagde vel tilrette i hans vogn de varer, som han
skulde fragte med sig hjem.
Handelsmanden blev taget med paa raad, naar bonden skulde
kjøbe mere og andet end det, som fandtes indenfor
handelsmandens egne lagere.
Vaterland var tidligere et berygtet strøg af byen, men et
oprydningsarbeide begyndte først i 1880-aarene. I Vaterland
holdt før til den tolererede usædelighed. Kommunen kjøbte en
del gaarde her, og bystyret vedtog gateregulering.
Renovationen holdt ogsaa til i Vaterland, og der var
adskillig handel med laddevin.
Vaterlands gaardeiere i fællesskab forpligtede sig til ikke at
udleie til laddevinskneiper, en beslutning, som hviler paa thinglæst
heftelse paa eiendommene.
’fr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
