Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
181
Grønlands torv ligger nær Vaterlands bro. Dette torv hed
før «Kutørje», Kvægtorvet, fordi handel og omsætning med kvæg
fandt sted her, og den faste stab af «kutørjsgutter» havde sin
station her.
I mange aar var det skik, at der paa Grønlands torv hver
søndag eftermiddag foregik klokkebytte. Det var en ganske
eiendommelig trafik, fuldt af folk, alle med en klokke, et lommeur,
i haanden.
Kvægtorvet paa Grønland blev allerede i 1865—66 planeret
og gruset og i 1869 brolagt med huggen sten.
I 1884 blev der bevilget 65 000 kr. til udvidelse og
op-arbeidelse af Kvægtorvet samt til opførelse af en fiskebrygge af
sten langs torvets grændse mod Akerselven. Fiskebryggen var
færdig i -1885. Bryggen fortsætter nu i Tomtebryggen langs
Akerselven.
En kommunal kjød- og fiskehal paa Grønlands torv aabnedes
i januar 1916.
Ved Grønlands torv ligger Frysjuhal, en gammel dansebod,
hvor der nu er folkerestaurant.
Da laddevinshandelen for nogen aar siden begyndte, var der
i Lakkegaten ofte slagsmaal og utskeielser.
1 gamle dage hadde Lakkegaten og Grønland sine
attraktioner. Der var den nævnte «Frysjuhal», byens mest bekjendte
dansesal paa Kutørje. Saa var der «Rasmussalen» og
«Knudse-salen» eller «Knudsebua» ved Østre samfund. «Kaisalen» ved
Sagene- var og en dansesal, men billigere.
Lakkegaten har en frikirke, en slumstation og et
pølse-mageri.
Lakkegatens skole ligger nordligst i Lakkegaten ved Tøien
gamle kirkegaard; den kostede 425 176 kr. Skolen toges i
brug 1902. Den ligger i stump vinkel paa hjørnet af
Lakkegaten og Blytts gate.
Tøien gamle kirkegaard var oprindelig anlagt af Akers
kommune som kolerakirkegaard, men overdroges i 1860 til byen,
som lod levninger af de lig, som var begravet paa Ankerløkken,
flytte til denne kirkegaard.
Ved Schweigaards gate nær Schweigaards bro ligger
Kjød-hallen, som blev færdig i 1909, med Kristiania slagtehus og
handelsfjøs, som toges i brug 1913. I den sydøstlige del af
tomten kommer jernbanesporet ind fra Østbanestationens spor.
8 vogne med ca. 100 dyr kan samtidig aflastes ved rampen.
Svenskedyr kommer til karantæneindhegningen og til
karantæne-fjøset, hvor deres sundhedstilstand undersøges. De indenlandske
livdyr føres direkte til handelsfjøset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
