- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
190

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 190

KRISTIANIA BY.

Til kirkens opførelse, efter tegning af arkitekt Nordan,
bevilgedes indtil 108000 kr. Kirken blev indviet den 29de november
1882. Det er en treskibet murstenskirke i gothiserende stil med
spærreloft paa træsøiler. Kirkens altertavle, fremstillende Kristi
grav, er malet af Axel Ender 1884.

Kampens kirke er forsynet med fresker af Enevold Thømt.
Freskerne, der er givet af kong Haakon, forestiller de fire
evangelistsymboler.

Tilhøire for prækestolen er Mathæus i skikkelse af et
menneske med de i den kristelige kunst ofte anvendte 6 vinger, et
symbol paa guddommelig visdom. Paa begge sider af
hovedindgangen er Markus som den vingede løve, der betegner den
guddommelige almagt, og Lukas som oksen, symbolet paa Guds
kraft. Endelig er tilvenstre for koret fremstillet Johannes i
ørnens lignelse, billedet paa guddommelig høibed. Enders
altertavle fylder fondvæggen.

Kampens menighedshus blev kjøbt af kommunen til
menighedshus og konfirmantlokale.

Kampens folkeskole ved Normannsgate kostede 159875 kr.
Den blev ta^et i brug i november 1888. Pladsen blev
imidlertid snart for liden, og en ny skolebygning paa den gamles
nabotomt opførtes for 228 410 kr. Bygningen, der er opført af
arkitekt Ekman, toges i brug 1902.

Vaalerengen ligger i byens sydøstlige del; mod nordvest
skilles den, som berørt, fra Kampen, medens der i syd er
nok-saa bråt affald mod Loelvens dal og den forsænkning, hvor
jernbanerne til Østbanestationen gaar.

Hovedgaarden paa Vaalerengen hed i gammel tid Volin,
sammensat med vin, og er følgelig en urgammel gaard. Første led i
gaardnavnet er mulig våll, jord, som er ryddet ved brænding.
Det er vistnok ogsaa denne gaard, som der sigtes til ved
det feilskrevne Osyn, som nævnes i Haakon Haakonssøns saga
om slaget i Oslo 1240. Efter sammenhængen maa dette sted
søges paa Vaalerengen.

Paa Vaalerengen gaar tre hovedgater i retning mod
nordøst, nemlig Strømsveien, Vaalerenggaten, gjennem hvilken der gaar
sporvei, og Danmarksgate. Disse gater krydses af flere tvergater.

Paa Vaalerengen er der mange smaa huse af træ, tildels
temmelig gamle; ved flere af dem, saaledes i Etterstadgaten, er
der mindre haver. Ved denne gate, nær byens grændse og
udenfor denne, er saakaldte kolonihaver, hvor kommunen udleier
talrige bitte smaa havestykker i et antal af over 80 mod en ringe
aarlig afgift.

Galgeberg, gammelt navn Mçrtustokkr, kaldes en strækning
der, hvor Enebakveiens vestligste del støder til Aakebergveien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free