- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
194

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 194

KRISTIANIA BY.

ved Kverner brug indfanges elven og ledes ind i tunnelen
gjennem Ekebergaasen; den skal udmunde i den søndre ende af deD
nye kulbrygge ved Kongshavn.

Tunnelen bliver 1750 m. lang. I den øvre ende oppe ved
Kverner kommer elven i en strækning paa ca. 150 m. til at gaa
i aaben skjæring, indtil man naar det faste fjeld. Tunnelen
bliver ca. 6 m. bred og 51/» m. høi. Sprængningsarbeidet vil
tage 2 å 3 aar. De udsprængte stenmasser skal bruges til
udfyldninger af det gamle elveleie og til de planeringer, som
Smaa-lensbanens omlægning gjør nødvendig.

En væsentlig del af arealerne paa nordsiden af det
nuværende elveleie eies af jernbanen. Ogsaa paa sydsiden eier
banen det meste. Kristiania kommune besidder en del ved
Munkehagen, ligesom ogsaa nogle private grundstykker støder til.
Naar elveløbet med tiden er helt gjenfyldt, og det hele er
planeret, vil et betragtelig terræn være indvundet.

Ved tunnelen’ vil de store arealer, jernbanen eier, bedre
kunne udnyttes, til centraldepot for lokomotiver med kuloplag og
til plads for driftsbanegaard, hvor personvogne kan
hensættes m. v.

Sørengen eller strækningen mellem Bispegaten og Loelven
er sterkt optaget af jernbanen og lastepladse. Sydligt her ligger
Kristiania havnevæsens verksted.

Her paa Sørengen laa det kongelige kapel Mariakirken i
nærheden af Saxegaarden, og hér laa ogsaa Kongsgaarden paa en nu
til jernbanen hørende tomt, uden at dens nøiagtige beliggenhed
kan bestemmes. »

Saxegaarden har bevaret sit navn fra middelalderen; thi en
gaard af dette navn nævnes flere gange i den senere
middelalder som residens for Hamar biskop.

Den gamle Saxegaard laa paa samme sted, hvor gaarden af
samme navn nu ligger, vest for Oslo bro.

Den gamle eiendom Saxegaardsgaten nr. 11 er kjøbt for at
indlemmes i det nye store stationsarrangement.

St. Hallvards gate gaar fra St. Hallvards plads i østlig retning
op mod Justitspladsen.

For Oslo folkeskole blev der i 1903 opført en skolebygning
mod St. Hallvards gate.

Laurentiuskirken laa et stykke op i St. Hallvards gate.

Den bro, som i Oslo gate fører over Loelven, hed i
middelalderen Geitabrü og kaldes endnu Gjeitebroen. Den gamle bro
laa nær den nuværende, men lidt vestligere.

Ved Gjeitebroen var der et kastel, som blev bygget i Haakon
Haakonssøns tid.

Nikolaus kirke laa ved Gjeitebroen paa Loelvens nordside og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free