- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
212

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 212

KRISTIANIA BY.

død 1907), er reist ved bidrag fra hele landet. Stenen har
plads ved den gamle Frognersætervei lidt ovenfor Svendstuen
og blev afslørt under militær honnør den 24de februar 1908. Den
blev ikke overleveret til kommunen.

I 1905 opstilledes nedenfor restaurationsbygningen paa
Frognersæteren en bautasten, som bankchef F. H. Frølich siden
17de mai 1864 havde havt staaende paa sin løkke (Lovisenberg)
til minde om 1814. Stenen blev af familien skjænket til og
overtaget af kommunen.

For polarforskeren Eivind Astrup (født 1871, død 1895), er
der reist en bautasten nær Keiser Wilhelms vei, mellem
Holmenkollen og Frognersæteren.

Paa Voksenkollen, et stykke nedenfor Voksenkollen
sanatorium, er reist en statue for veidirektør H. Krag (født 1837, død
1907) af Gustav Lcerum.

I de senere aar har benævnelsen Nordmarken faaet hævd
blandt Kristiania befolkning som navn for skogstrækningen
nordenfor Tryvandshøiden. Det egentlige Nordmarken er imidlertid
f♂rst matrikelnummeret af dette navn i Aker, dernæst Spaalskogen
i Buskerud og skogene nordover mod Jceringsvatn i Kristians amt.

Ved Nordmarken forstaaes i Kristiania det hele skogparti,
der strækker sig fra Voksenaasen østover mod Hakedalen,
vestover mod Ringerike og nordover mod Hadeland og Toten. Den
sydlige del af denne strækning er det, som især besøges af
Kristiania ungdom.

Fra Tryvandshøiden, 529 m. o. h., med udsigtstaarn, er vidt
rundskue. Mod vest har man snefjelde, i klarveir sees nærmest
Norefjeld, fjernere Gausta, Jonsknuten o. a. I syd sees fjorden
og i nord indover de vældige skogklædte trakter, som kaldes
Nordmarken.

I Nordmarken findes i ikke stor afstand fra Kristiania
aaser og skoge, hvis natur synes uberørt af civilisationen. Høie
aaser veksler med kraftige, nøgne knauser og smaa indsjøer, der
ligger inde i skogene. Stier og veie findes paa alle kanter. Det
er skiløbernes yndede land.

Med udgangspunkt fra Frognersæteren, Holmenkollen og
Voksenkollen foretages ture til Slagteren, Blankvasbraaten og
TJllevaalsæteren eller over til Bjørnholt og til Bonna eller Fyllingen.

Tryvandsbanen fører ind mod Nordmarken. Stien fra
Try-vandsbanens endestation til Bjordammen skaffer adgang til
udsigtspunkter; særlig er det højtliggende parti ret op for
Bjordammen med sit skogtjern nedenunder vakkert om sommeren.

I ældre tid laa Nordmarken der som et ukjendt land for de
fleste af byens indvaanere. Kuu enkelte søgte derop. Her var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free