Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
217
fuldt udbygget danne en hel liden by paa ialt nær 3 000
mennesker.
Bygningen for den nye medicinske afdeling paa Ullevaal
paabegyndtes i mai 1912 og blev færdig 1915. Den er en af
landets største, 166 m. lang, 3 etager, loft og kjælder, 4 fløie
med ialt 420 værelser, sale o. s. v.
Hver etage er en afdeling for sig med sin stab af læger og
sygepleiersker. De to nordlige fløie er for tuberkuløse, de to
sydlige for andre indremedicinske sygdomme. Sygerummene
vender mod syd, saa de faar sol.
I hver fløi er der en veranda, og desuden er der 8
verandaer til luftning af sengklæder, tøi o. s. v.
Den nye bygning har ialt kostet 1918100 kr., deraf til
bygningstekniske arbeider 1 600 000 kr., til inventar m. v.
308 000 kr. og til instrumenter og lægerekvisita 10 100 kr.
Den nye bygnings ledende arkitekt var arkitekt Victor
Nordan.
Fra 1ste januar 1916 har sygehusene paa Ullevaal faaet sit
eget postkontor.
De samlede udgifter ved Ullevaal sygehuse udgjorde 30te
juni 1916 7 434 505 kr.
Gaarden Ullevaals gamle navn er Vllarvåll, sammensat af
väll, rydning, og gudenavnet Ull. Det kunde tænkes, at gaarden
oprindelig har hedt Vdll og har faaet gudenavnet tillagt, efterat
den var blevet en eiendom, tilhørende et tempel for guden Ull.
Ullevaal har i svundne tider spillet en fremtrædende rolle
i byens høiere selskabsliv.
Store Ullevaal laa i middelalderen delvis under bispestolen,
hvorefter den blev statens eiendom. Kronen solgte den i 1662
til borgermester Nils Lauritzen. Senere skiftede den flere gange
eier. Bl. a. tilhørte den etatsraad Hans Blix, der i 1712 blev
adlet og flk navnet Blixencrone. Men det var under den følgende
eier generaldirektør Lengnick, død 1776, at Store Ullevaal kom til
hæder og værdighed. Lengnick flk istand en vakker have, flk
hovedbygning og ladebygning forsynet med taarne og anlagde
en vakker lindeallé op til gaarden.
Af Lengnicks enke kjøbte den bekjendte Bernt Anker
Ullevaal for 13 400 rdlr. og gjorde den til et underbrug af Frogner.
Han forærede i 1793 Store Ullevaal til John Collett, som var
brodersøn af Bernt Ankers hustru. John Collett drev gaarden
udmærket op.
Til Store Ullevaal hørte ogsaa Lille Ullevaal og
Taasen-gaardene.
Da Collett overtog Lille Ullevaal i 1799 og Taasen i 1795,
udgjorde arealet af dyrket mark 360 maal. 8 aar senere var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
