- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
219

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYEN OG DENS GATER.

219

Maridalsvatn, 3.60 km.2 stort, ligger 149 m. o. h.

Paa Kirkeby i Maridalen stod i den katholske tid en
stenkirke, hvoraf der endnu findes ruiner. Den var ved magt i
Jens Nilssøns tid (1598), og der blev holdt gudstjeneste i den
tre gange om aaret, paa tredjedag i hver af de store høitider.
Kirken kaldes Margrétardals kirke. Kirken maa have været viet
til St. Margareta, og efter denne helgen har dalen faaet sit
navn Mar gr ét ardair, Maridalen.

Byen faar sin meste forsyning af vand fra Maridalsvatn.
Det har afløb gjennem Akerselven, som kommer ind i Kristiania
by i nærheden af Bjølsen. Ved elven ligger mange fabriker.
Ogsaa nordenfor Kristiania bys grændse er her en række fabriker.
Nordbanen følger Akerselven paa denne strækning indtil nær
Nydalens kapel. Banen ligger paa hele strækningen fra
Maridalsvatn til omegnen af Tøien udenfor byens grændser.

Stationer nær byen paa denne bane er Tøien, Grefsen og
Kjelsaas.

Nordligt for Grefsen station ligger Gr efseng aar dene og Grefsen
sanatorium og øst for stationen Aasenløkken og gaarden Diesen.

Grefsen er en af byens yngste forstæder; den har gaaet jevnt
og sikkert frem.

Grefsen ligger paa nordsiden af Kristianiadalen, høit og med
udsigt over byen og fjorden.

I 1858 blev vandkuranstalten Grefsen bad bygget paa
Grefsen-gaardenes grund.

Men det varede længe, før privatmand byggede saa langt ude.
Det var lang vei til Grefsen.

Da Nordbanen var færdig i 1902, begyndte Diesen villaby
at reise sig.

Diesen villaby er en del af Grefsen villaby, som forøvrigt
omfatter Østre Grefsen, Storo, Morellbakken eller Vestre Grefsen
og Vestre Diesen.

Diesen villaby var den første, og saa er de andre kommet
efter.

Reguleringen for de første strøg lader noget tilbage at ønske,
idet her ikke har været nogen ledende haand. Tomter kjøbtes,
og saa fik fremtiden vise, hvor veien skulde gaa.

Da Grefsen fik regelmæssig sporveisforbindelse med byen,
voksede det ene hus op efter det andet. Villaerne, hvoraf de
fleste eies af handels- og haandverksborgere og bestillingsmænd,
er holdt i norsk stil og i lyse farver. De har som regel en liden
haveflæk.

Fra Grefsen bad og langs Kjelsaasveien ligger Østre Grefsen.

Bebyggelsen her tog fart først i 1907. I den første tid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free