- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
228

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 228

KRISTIANIA BY.

sig et fast punkt under sine tog mod Danmark kan Harald have
anlagt en by inderst i Folden.

Den strækning, paa hvilken byen anlagdes, mellem
Tøien-bækken og Ekeberg, har maaske været kongelig eiendom, eller
bestaaet af marker tilhørende en kongsgaard.

Harald oprettede en national-helligdom i Oslo. Denne
helligdom skulde maaske være for Viken, hvad St. Olavs helligdom
var for Trøndelagen, og den skulde tillige udbrede glans over
kongehuset selv. En helgen, som var vikværing, og som tillige
var beslægtet med kongen, fandt man i St. Hallvard, Olav den
helliges og Harald Sigurdssøns søskendebarn paa mødrene side.
St. Hallvard blev nærmest Vikens og Oplandenes skytshelgen.
Gulathingslagen havde allerede fra Olav Trygvessøns tid sin
særegne skytshelgen i St. Sunniva, hvis levninger hvilede paa Selje
og senere kom til Bergen.

St. Hallvard var Oslo bys patron. Legenden om ham skal
her omtales:

Hallvards fader var en rig og anseet bonde Vebjørn paa
Huseby i Lier ved Drammensfjorden, hans moder Thorny var datter
af Gudbrand Kula og søster af Aasta, Olavs og Haralds moder.
Der fortælles, at Hallvard allerede under opveksten var ivrig
kristen, lydig mod sine forældre, velvillig og redelig. Han var
saa samvittighedsfuld, at han, da han skulde dele fortjenesten
med sin broder, lod gjøre to vegtlodder, et større, hvormed han
afveiede sin broders del, og et mindre, hvormed han veiede sin egen.

Paa en handelsreise kom Hallvard til «Gotlandia». En mand
ved navn Botvid erklærede, at han af hans ædle ansigtstræk
kunde se, at der forestod ham en mærkelig fremtid, og skjænkede
ham rige gaver ved afreisen.

Det mirakel, hvorved Hallvards hellighed blev anseet for
bevist, berettes saaledes:

En vaar reiste han hjemmefra i forretninger og skulde i
baad ro over Drammensfjorden. En frugtsommelig kone kom
skjæl-vende og bad ham tage hende med. Han lod hende sætte sig
agter.i baaden. Snart efter saa de tre mænd komme roende
efter dem. Det var disse tre mænd, for hvilke hun flygtede,
da de uretfærdig beskyldte hende for tyveri. Da Hallvard spurgte
hende, sagde hun, at hun turde underkaste sig jernbyrd for at bevise
sin uskyldighed, naar man vilde skaane hendes liv. Forfølgerne
raabte til Hallvard, at han skulde udlevere hende, da hun havde
begaaet indbrudstyveri hos deres broder. De sagde, at hun havde
stjaalet efter at have rykket bøilen, der holdt bommen, ud af
dørposten. Hallvard fandt det usandsynligt, at en svag kvindes
kræfter skulde forslaa til et saadant arbeide. Han bad dem
lade hende faa frigjøre sig fra beskyldningen; han vilde betale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free