Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
229
bøder for hende, hvis de vilde skaane hende paa grund af den
tilstand, hvori hun befandt sig. Men det var forgjæves. En af
dem skjød en pil mod Hallvard, hvilken gjennemborede hans
bryst. De dræbte saa kvinden og begrov hende paa stranden.
Om Hallvards hals bandt de en sten og sænkede ham ned paa
fjorden. Men længe efter fandt man hans legeme svømmende
paa vandet, skjønt stenen endnu var fast. Dette mirakel beviste
Hallvards hellighed. Der kom og et andet jærtegn, idet nogle
vidjer som var brugte, da man hentede liget, grønnedes igjen
flere gange. Hallvards drab henføres til aaret 1043. Naar
miraklet skede med hans lig, nævnes ei; der siges, at lang tid
hengik, og. maaske kom denne tale om miraklet ikke op, før
efter kong Haralds tronbestigelse, eller paa den tid da det faldt
ham beleiligst. Der fortælles ikke noget om, hvorledes hans lig
blev optaget, skrinlagt og erklæret helligt. St. Hallvards skrin
omtales i sagaerne, som om det har været opbevaret i Oslo fra
den første tid, denne by blev til, eller havde en kirke, der kunde
modtage det.
Magister Adam af Bremen, der skrev omkring 1075, taler om
St. Hallvard og hans helligdom og siger, at ved hans hvilested
sker der store mirakler ved folks helbredelse.
Det første sted i sagaerne, hvor St. Hallvards helligdom
nævnes, er der, hvor kong Sigurd Jorsalfarers begravelse 1130
omtales.
Hallvards skrin og Hallvards kirke gjorde Oslo til det
religiøse midtpunkt i Viken, og da vikværingerne flk sin egen
biskop, flk han sin stol i Oslo. Deraf fulgte videre, at de største
og rigeste religiøse stiftelser i bispedømmet, Cistercienserklosteret
paa Hovedøen og Nonneklosteret paa Leiran (begge fra midten
af 12te aarh.), kom til at ligge ved Oslo.
Da den danske konge Erik Emune angreb Oslo i 1137, var
det nødvendigt at flytte St. Hallvards helligdom. Da blev Oslo
og Hallvardskirken brændt.
Hallvards skrin blev af Thjostolv Aalessøn flyttet op paa
Romerike, rimeligvis til den senere nedlagte kirke Fors i
Nannestad. Hallvards kirke byggedes snart op igjen og var til
reformationen stiftets kathedralkirke. Ved Oslos store brand 1624 blev
den haardt medtagen, skjønt den endnu i nogen tid blev
benyttet. Skrinet var endnu til i november 1532, men er rimeligvis
blevet konfiskeret i reformationstiden.
Flere andre kirker var viede til Hallvard, saaledes i Bergen
en stenkirke, en kirke i Ytterby i Viken, der var en
valfarts-kirke, vOpstad i Odalen, kapellet i Syllingdalen, samt kapellet
paa Løvøen i Borre.
Hallvards billede er gaaet over i Kristiania bys segl; dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
