Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
233
Harald hans ring, og vov ikke at spotte ham, saa længe mit
hoved er oven mulde og jeg er herre i landet.»
Ved denne leilighed siges Sigurd Jorsalfarer at have ytret:
«I er allerede ilde farne, I nordmænd, fordi I har en vanvittig
konge over eder; men jeg aner, at I om en føie stund gjerne
skulde ville give det røde guid for heller at have mig til konge
end Harald og Magnus: den første er grum, den anden uvittig.»
Kong Sigurd tilbragte vinteren 1129—30 i Oslo. Om vaaren,
efterat langefasten (fra første onsdag i faste til paaske) var
begyndt, blev han meget syg. Hans venner bad ham skille sig
ved Cecilia, som han havde egtet efter at have forskudt sin
dronning Malmfrid, og sende hende bort. Men han elskede hende
saa høit, at han ikke kunde bære det over sit hjerte. Hun bad
ham selv om tilladelse til at skilles fra ham og sagde, at dette
vilde blive ham selv til størst gavn. Men han svarede: «Jeg
tænkte aldrig, at du vilde ringeagte mig ligesom de andre.»
Med disse ord vendte han sig fra hende, blodrød i an’sigtet.
Fra den tid af forværredes hans sygdom. Da det led hen- mod
paaske, døde han, dagen efter Mariæ bebudelsesdag, den 26de
marts 1130. Han var kun 40 aar gammel, men hans helbred
maa have været undergravet, og han siges, som berørt, at have
betegnet sig selv som vanvittig.
Magnus, kong Sigurds søn, var i byen, da faderen døde, og
tog straks alle kongens skatte.
Sigurd Jordsalfarers lig blev jordfæstet i St. Hallvardskirken,
hvor det blev indlagt i stenvæggen paa sydsiden straks nedenfor
koret. Der gives endnu en hovedskalle, taget i St.
Hallvardskirken, d?r siges at være kong Sigurds, uden at det dog med
sikre beviser kan godtgjøres, at den er hans. Men aldeles
urimeligt er det ikke, at det forholder sig saaledes.
Oslo i de første borgerkrige. I 1137, efterat Harald
Gille i Bergen havde blindet og lemlæstet Magnus, søgte denne
sidste ned til den danske konge Erik Emune og flk ham overtalt
til at foretage et tog til Norge. Erik drog did med ikke færre
end 240 skibe. Magnus og hans mænd ledsagede ham. Et forsøg
paa at gjøre landgang i Tønsberg mislykkedes. Erik søgte da
ind til Oslo, hvor han hørte at Thjostolv Aalessøn skulde ligge
med en temmelig ringe styrke. Han naaede om aftenen til
Hovedøen, hvor han laa for anker om natten. Byens indbyggere,
der frygtede for, at deres helligdom, St. Hallvards skrin, skulde
falde i danernes hænder, vilde allerede om aftenen bringe det i
sikkerhed; men de fandt, siges der, at det var saa tungt, at man
ikke kunde faa det længer end et stykke ned paa kirkegulvet,,
skjønt saa mange, som kunde komme til, tog fat. Saa snart det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
