Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 234
KRISTIANIA BY.
blev lyst den følgende morgen, lagde Erik ind til byen, og
Thjostolv, der med de folk, han havde, var for svag til at gjøre
modstand, trak sig med bymændene og skrinet ud af byen og
overlod denne til dens skjæbne. Ved denne leilighed, fortælles
der, var skrinet, som aftenen forud havde været saa tungt, nu
med ét blevet saa let, at der ei behøvedes flere end 4 mand til
at bringe det bort. Det blev, som før berørt, ført op til Fors
kirke paa Romerike, vistnok Fors kirke i Nannestad, hvor det
blev i 3 maaneder.
Thjostolv gjorde en stund holdt et stykke ovenfor byen,
og nogle af danerne forfulgte ham, med kongens stavnbo Eskil
i spidsen. Thjostolv vendte sig, og skjød en brodpil imod ham,
saa heldig, at den gjennemborede hans strube, skjønt denne var
det eneste bare sted paa hans legeme; alt det øvrige var
bedækket med brynje. Thjostolv fortsatte derpaa veien op til
Romerike, hvor han om natten samlede alle de folk, han kunde
faa fat paa. Imidlertid lod Erik sine folk plyndre byen, efter
hvad,Saxo beretter, og lod siden sætte ild saavel paa
Hallvards-kirken som paa mange af byens huse, saa at den aldeles lagdes
i aske. Om morgenen kom Thjostolv tilbage fra Romerike,
betydelig forsterket, og Erik fandt det raadeligst at begive sig bort.
Da Magnus Blinde var faldt i slaget ved Holmengraa ved
Hval-øerne i 1139, lod Tlijostolv Aalessøu kong Magnus s lig føre til Oslo
og begrave i Hallvardskirken ved siden af hans fader kong Sigurd.
Kong Øistein, Harald Gilles søn, var i Oslo i 1155. Han
lod om vinteren fra Oslo sine skibe slæbe et par miles vei over
isen paa fjorden, til han kom paa aabent vand, hvorefter han
brændte Gregorius Dagssøns ættegaard Bratsberg.
Efter slaget ved Konghelle i 1158 var Inge Haraldsson, kaldet
Krokryg, og Gregorius Dagssøn om vinteren i Oslo, som under
deres ophold hjemsøgtes af en ildebrand.
Kong Inge Krokryg tilbragte en lystig jul i Oslo i 1160
sammen med mange fornemme mænd og kvinder, som da var
samlet hos ham. Hans halvbroder Orm Ivarssøn, kaldt kongsbroder,
havde nys fæstet kong Øisteins enke, Ragna Xikolasdatter, og gjorde
store forberedelser til bryllupet, som skulde staa paa den første
søndag i februar i 1161; der var Sigurd Jorsalfarers datter
Kristina, Erling Skakkes hustru; Simon Skaalp, kongens svoger,
rimeligvis ogsaa med sin hustru; Gudbrand Skafliøggssøn, der var
gift med en datter af kong Øistein Magnussøn, og endelig Gudrød
Olavssøn, Suderøernes konge, der i nogle maaneder havde opholdt
sig i Norge, for at søge hjælp mod den mægtige Sumarlide af
Argyll. En dag kom to aarmænd fra Viken og meldte kong
Inge Gregorius Dagssøns fald ved Bevjaa nær Uddevalla i januar
1161 i kampen mod Haakon Herdebreid. De fortalte de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
