Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
241
verdslig høvding og lendermand, længe før han blev biskop, og
kjæmpede hele livet igjennem mere med jordiske end med
aandelige vaaben. Men han var samtidig mere europæisk dannet
end de fleste nordmænd paa den tid. Han havde i sin tjeneste
flere udlændinger, baade klerke og krigskyndige. Uden boglige
interesser kan han ikke have været; hans skib kaldtes
«ßoka-skreppan» («skræppen med bøger»), fordi han paa reiser havde
bøger med ombord. Biskop Nikolas har af romerkirken lært
■dens statskunst og politiske kløgt. Han blev politikeren og
intriganten, som tilslut syntes at intrigere for intrigernes skyld.
Haakon Haakonssøn sagde om biskop Nikolas efter hans død,
at der neppe havde været en mand som han i denne verdens
kløgt og hæder. Sverre sagde om ham: «Han er glattunget og
har hjerte som en hare og troskab som en ræv.» En stor
statsmand blev Nikolas aldrig. Han tænkte for meget paa sig selv.
Mangen gang kan det ikke sees, hvad han kjæmper for, om det
«r for kirken, mod Sverre eller for sig selv og sin æt.
Sverre modsatte sig hans valg til biskop i Stavanger.
Grunden var, som han selv siden angav, hans frygt for, at Nikolas
vilde bruge den store magt og myndighed, han derved flk, til
hans skade; men da dette ikke ligefrem kunde siges, angav han
som aarsag til valgets ugyldighed, at han selv ikke havde været
tilstede ved valget og afgivet den første stemme.
Han holdt fast ved sin paastand, at det afkald paa kronens
ret til at udøve nogen indflydelse paa bispestolens besættelse,
som de tre konger, Inge, Sigurd og Øistein havde givet, kun
gjaldt for det tilfælde, at flere end en konge herskede i
fællesskab. Han erklærede da, at erkebiskopen ved at forbigaa ham
havde tilføiet kongemagten en krænkelse, og tvang, som
erkebiskop Erik kalder det, geistligheden og folket (det vil sige flk
dem ved sin myndighed til) at vælge en anden ved navn Njaal
eller Nigel, maaske en skotlænder, om hvem erkebiskop Erik
siden paastod, at han netop paa den tid, han blev valgt, havde
taget en kone, som var skyldig i bigami, til hustru. Sverre
forlangte, at Erik skulde indvie ham. «Men,» siger erkebiskopen,
«da pave Hadrian udtrykkelig har fordømt tvegifte inden
geistligheden, vilde vi ikke bryde hans anordning, og indlod os
derfor ikke paa, efter Sverres forlangende at indvie denne mand.»
Den kloge Nikolas ékrev nu et brev til Sverres dronning,
Margrete, hvori han bad om hendes forbøn, talte paa det ydmygste
om kong Sverre og erindrede hende om det slægtskab, der var
mellem dem. Frændskabet bestod deri, at dronning Ingerid,
Nikolas’s mor, var sønnedatter af Inge Steinkelsson i Sverige, og
Margretes moder Kristina var en datterdatter af samme kong
Inge. Margrete lod sig bevæge af brevet og søgte at stemme
16 — Kristiania by. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
