Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
245
falskede breve har handlet efter Sverres instruks. Men naar han
først havde faaet brevene, anvendte han dem til sin fordel, om
han end havde en anelse om, at det ikke hang saa rigtig sammen
med dem. Han paastod, at erkebiskop Erik og hans venner ved
falske beskyldninger søgte at bringe paven til skridt, som denne
ikke vilde have foretaget, om han var rigtig underrettet. Det
aabenbare oprør, for hvilket Nikolas nu stod i spidsen, viste,
hvor lidet nøieregnende hans fiender var med de midler, de’
anvendte; og saa regnede han det vel heller ikke saa nøie med
de midler, han anvendte til sit forsvar.
Sverre lod en af sine præstelærte mænd skrive den
navnkundige «Tale mod biskoperne». Skriftet er blevet til efter
baglernes reisning, men før Innocens III’s store banlysning i 1198. Det
vender sig ikke mod paven, men mod de norske biskoper, særlig
mod Erik og Nikolas. Det heder bl. a. «Det er nu aabenbart,
at det klæde og det ligbaand, som Gud løste fra Lazarus i graven,
de er nu bundet om ansigtet paa vore lærefædre; for de viser
os ingen anden vei end dødens. Somme bringer bann og
ulykkes-bønner over landet; somme samler hær og flokke, vaaben og
skjolde, tager fra os vort gods og frelse, faar istand store
manddrab og vil saaledes ødelægge baade vore legemer og sjæle.»
Skriftets maal er at vise Sverres tilhængere, hvad striden i
virkeligheden dreier sig om. Det blev læst op for folket enten i
kirkerne eller paa thinge og synes–særlig ved sin lære om, at
et uretfærdig bann efter kirkeretten rammer sine ophavsmænd
— at have øvet’adskillig virkning og have fostret den tro mellem
birkebeinerne, at Nikolas Arnessøn var en kjetterbiskop og
baglerne de virkelige bansatte.
Baglernes oprør sønderrev Norge næsten i en hel
menneskealder ved borgerkrige, blodigere og mere haardnakkede end de
foregaaende. Biskop Nikolas kunde lægge hele den geistlige magt
i vegtskaalen for at styrke sit politiske parti og give det
udseende af, at man stred for kirkens hellige sag, medens det
egentlig var det gamle lendermandsaristokrati, man vilde hjælpe
paa fode.
Uforudseede omstændigheder bragte Nikolas en næsten færdig
vaabenmagt i hænderne. Den byzantinske keiser Alexius, som i
1195 havde stødt sin broder fra tronen, søgte at skaffe sig
paalidelige tropper og tog en hel del tyske leietropper i sin
tjeneste; han sendte endog mænd op til de nordiske riger for
her at hverve krigere. Han valgte til sendebud mænd fra deres
egne riger. Til kong Sverre sendte han saaledes Reidar fra
Viken, der af denne sendelse flk tilnavnet «Sendemand». Reidar
bragte en skrivelse, hvori Alexiuß anmodede Sverre om at sende
ham 1200 gode krigsmænd. Kongen lovede, at han skulde tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
