Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 248
KRISTIANIA BY.
Mange har jo baaret kongenavn, som kun var trælkvindesønner,
men jeg er en virkelig søn af kong Sigurd og Gunhild. Hendes
æt kjender jo mange, og er der nogen her, som ikke kjender
den — nvad der nok er muligt — saa kan jeg nu give besked
derom.» Han gjennemgik nu hele hendes stamtræ for alle
thingmændene, saa at mange, som før ikke vidste deraf, nu kunde
skjønne, at de var i slægt med ham, baade paa fædrene og
mødrene side. Kongen sluttede denne forklaring, der dog kun
vedkom hans moders frændskab, med den erklæring, at han ikke
paa den tid kjendte en eneste i hele Norge mere berettiget for
Gud og mennesker til at bære kronen end han. «Men om end
Nikolas», sagde han, «vil heller have en anden, vil vi birkebeinere
ikke nu finde os i det mere end før. Den konge, som styrer
riget, maa baade være haard og raadsnild. Os synes det, at
Nikolas, hvor tungefærdig han er, dog kun har et harehjerte,
hvormed han forbinder en troløshed som rævens. Og regner vi op
hele Ingerids afkom, vil vi kun finde faa, der var at lide
paa. Ikke var Magnus Henriksson tro, lige saa lidet som Buris,
hvilket noksom viste sig. Nu er det vel ikke værd at tale saa
meget herom, fordi det nok siden vil komme for dagen, hvad
mand enhver er, og jeg antager desuden, at det ei vil vare
længe til, at vi birkebeinere kommer i kast med baglerne. Da
vil vi se, hvor flink og kjæk ræven er til at hjælpe sine folk
mod os birkebeinere.»
Det ord, som Sverre bruger om Nikolas, «skaufhali», er en
af de mange benævnelser paa ræven; det er sammensat af skaufr
egentlig et kornneg, en kvast, og hali, hale.
I slaget ved Oslo i 1197 ordnede Nikolas baglernes fylkinger.
Men da birkebeinerne stormede op paa bryggerne, gav han sin
hest af sporerne og standsede ikke, før han kom op paa
Gjeller-aasen, som omtalt senere under beretningen om Sverres kampe
ved Oslo.
Senere, efterat baglerne havde tabt dette slag, kom der en
præst med et brev fra biskop Nikolas, hvori denne tilbød kongen
forlig. Kongen svarede: «Det har han gjort før, men kün holdt
lidet af, hvad han lovede; jeg ved derfor heller ikke, hvorledes
det vilde gaa med dette forlig; men kommer han selv, kunde
jeg nok unde ham grid, og sig ham kun, at jeg har meget andet
at søge berømmelse ved end at dræbe ham, naar han viser mig
den tillid at komme: han faar gjøre, som han synes.»
Det lod ikke til, at biskop Nikolas’s tilbud om forlig var
alvorlig ment. I stedet for at indfinde sig hos Sverre, hvortil
denne havde indbudt ham, reiste han med de øvrige
bagler-høvdinger og den del af hæren, der var undkommet fra slaget,
over Oplandene til Trondhjem. I borgen paa Stenbergene laa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
