- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
252

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 252

KRISTIANIA BY.

lagde baglernes mindre skibe sig paa den anden side af
Ladehammeren, der vender mod byen. Biskop Nikolas roede paa sit
hurtige skib Raudsuden over til Ilsviken for at finde et sted,
hvor man bedst kunde lægge til, om man paany vilde gjøre
landgang. Sverre kjendte skibet, og lod straks en saakaldt karfe
drage fra elven tvers over Øreodden. Nikolas fik øie paa den,
saa snart den var kommet i sjøen, og bad forfærdet sine mænd
tage til aarerne og ro afsted saa hurtig de kunde. «Jeg giver
eder,» sagde han, «baade grønt og rødt klæde til kjortler, naar
I kun ror godt; men I ror jo ikke! ser I da ei, at vore fiender
farer som galne efter os, medens det er ligesom vor egen skute
staar stille?» Med disse ord sprang han ned fra løftingen og
forud med saadan fart, at huen fløi ham af hovedet og faldt i
vandet. Men han havde kun øie for fienden; «brug eder, som I
bedst kan,» sagde han, «det er mig, de vil have fat paa.» Hans
frygt var overflødig, thi det var kun, medens Raudsuden vendte
og endnu ikke havde faaet fuld fart, at birkebeinernes karfe
halede ind paa den; da den først var kommen i fart, havde det
ingen nød, og baglerne paa de andre fartøier, som saa jagten,
sendte desuden straks nogle skuter afsted for at komme mellem
landet og karfen, og saaledes afskjære denne tilbagetoget. Anund
Ufred, karfens styrmand, maatte skynde sig at vende tilbage, og
det lykkedes ham ikke at faa fat paa biskopen selv, men huen
lod han dog fiske op og bragte den med til et tegn paa, hvor
nær han havde været ved at gjøre den heldige fangst.

Paa de af trønderne byggede skibe, bemandede med
birkebeinerne og de trønderske ledingsmænd, seirede Sverre 18de juni
1199 i det store sjøslag paa Strindsjøen lige udenfor Trondhjem,
hvor han tog tilbage de fleste baglerskibe, som før havde været
hans egne, nedhuggede baglernes halve hær og tvang resten til
en ilsom flugt.

Under slaget paa Strindsjøen i 1199 var biskop Nikolas
tilligemed baglerkongen Inge ombord paa Raudsuden. Han havde
den hele tid ikke holdt sig nærmere striden, end at han kunde
se, hvorhen lykken vilde vende sig. Saa snart han mærkede,
at birkebeinerne flk overhaand, roede han af alle kræfter ud efter
fjorden.

Biskop Nikolas flygtede saa til Danmark og synes ikke at
være kommen tilbage til Norge, saa længe Sverre levede.

Sverres seier var stor, om end ikke afgjørende, og han
forstod at benytte den. Efter faa dages hvil forfulgte han de
flygtende langs kysten og helt til Lesø, da han vendte om og blev
i Oslo om vinteren.

Sverre døde i 1202 paa Sverresborg i Bergen. Lige før sin
død lod han sig løfte op i høisædet og sagde: «Da vil det gaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free