- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
253

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

253

anderledes, end biskop Nikolas venter, om jeg dør her i høisædet
og kun har venner om mig; for han har sagt, at jeg skulde blive
hugget op til føde for hund og ravn.»

Efter Sverres død sluttede hans søn Haakon Sverressøn forlig
med geistligheden. Biskoperne var kjed af at leve i landflygtighed,
og geistligheden, som stand betragtet, blandede sig ikke i
tron-stridighederne eller erklærede sig imod Sverres kongehus.

Haakon Sverressøn døde allerede Iste januar 1204. Gutliorm
Sigurdssøn, søn af Sverres søn Sigurd Lavard, blev konge, kun 4
aar gammel, men han døde samme aar, og Inge Baardssøn, Sverres
søstersøn, blev konge, og striden mellem baglere og birkebeinere
blussede op paa ny.

Nikolas Arnessøn havde nødtvungent fundet sig i freden; han
sagde: «Nu har birkebeinerne taget et uvettigt barn til konge,
og selv ved de intet raad, som duer.»

Baglerne samlede sig i 1204 om Erling Steinvegg, der udgav
sig for en søn af Magnus Erlingsson.

Biskop Nikolas besluttede straks at benytte omstændighederne
til sin egen og sin families fordel. Inge baglerkouge var dræbt
i 1202, og det var en beleilig tid for Nikolas til at fiske i rørt
vand, da en umyndig konge, Guthorm Sigurdssøn, sad paa tronen,
og en ny borgerkrig var nær ved at udbryde. Han reiste til kong
Valdemar den anden i Danmark, som havde lovet at understøtte
Erling for frændskabs skyld. Det kunde dog ikke være noget
nært slægtskab. Valdemar og Magnus Erlingssøns bedstemødre
var søstre, russiske prinsesser. Biskopen ytrede, at Erling slet
ikke var kong Magnus’s søn, men søn af en husmand paa
Oplandene. Biskopen anbefalede som særdeles skikket til konge
Filip, søstersøn af kong Inge Krokryg. Filip var søn af dronning
Ingerids og Arne af Staareims datter Margrete i hendes egteskab
med Simon Kaaressøn. Nikolas burde langt heller have kaldt
Filip sin egen end kong Inges søstersøn, da hans moder Margrete
Arnesdatter var Nikolas’s helsøster, men kun en halvsøster af
kong Inge.

Biskopen talte oftere med kong Valdemar og flk ham til at
samtykke i, at Filip skulde blive høvding over baglernes flok og
faa kongenavn, hvis baglerne selv ikke havde imod det. Til
sommeren skulde Valdemar selv komme til Norge med en hær
og flaade. Da biskopen havde faaet dette løfte, vendte han
tilbage til Norge.

Erling og baglernes høvdinger udrustede en flaade, hvormed
de drog til Viken, hvor indbyggerne gik ham til haande, hvor
han viste sig. I. Oslo traf han biskop Nikolas og ønskede at
maatte stedes til jernbyrd for at bevise sin herkomst. Nikolas,
som ønskede Filip Simonssøn paa tronen, vovede ikke ved et afslag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free