Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
255
færdige til et større krigstog til det nordenfjeldske, da
birkebeinerne kom til Viken med en stor overmagt.
Nikolas sagde, at der var intet andet for end at vige for
overmagten og drage til Danmark. Dette raad blev fulgt, og de
seilede for det første over til Halland.
Biskopen reiste til Kjøbenhavn, og da Erling senere kom til
Aalborg, søgte biskopen og did, hvor de blev en stor del af
sommeren, og senere reiste de til Halland.
I 1207 døde Erling Steinvegg i Tønsberg, hvad der vistnok
var beleiligt for biskop Nikolas. Det lykkedes ham at omstemme
de bønder, som før ikke vilde vide noget af Filip, og paa et
thing i Sarpsborg blev Filip jarl taget til konge af baglerne.
Filip var, som før omtalt, søn af Simon Kaaressøn og
Margrete, datter af Arne af Staareim og lngerid, Harald Gilles enke.
Filip var hverken paa farsiden eller morsiden af norsk kongeæt.
Biskop Nikolas reiste sommeren 1207 til Trondhjem til
erkebiskop Thore Gudmundssøn, der tidligere som korsbroder i Oslo
havde været biskop Nikolas’s underordnede; de blev enige om, at
de skulde gjøre alt, hvad de kunde, for at faa forlig mellem
birkebeinerne og baglerne.
Det var vistnok den bedste gjerning, biskop Nikolas i sin
lange politiske løbebane udførte, da han om sommeren foreslog
erkebiskop Thore, at de skulde arbeide paa at bringe et forlig
istand mellem birkebeinerne og baglerne. Det er muligt, at
Nikolas her mere havde sin søstersøns og sin families interesse
for øie end landets; hans hele færd forøvrigt synes at vise, at
hans egen eller hans families fordel og hans personlige sympatier
og antipatier altid hos ham afgav sterkere bestemmende grunde
for hans handlinger, end hensynet til landets vel. Hvad han
opnaaede ved dette forlig, var at faa sin søstersøn Filip, der ikke
var af kongeæt, gift med Sverres datter Kristina.
Om vaaren 1208 reiste biskop Nikolas ud til Tønsberg til
kong Filip og havde flere møder med ham. Filip skulde forlange
en tredjedel af riget, nemlig Viken og Oplandene.
Erkebiskopen og Nikolas havde talt om, at Filip skulde faa
Kristina, kong Sverres datter, til egte. Det kunde da være, at
de flk sønner sammen, saa vilde folket bryde sig lidet om Baard
Guthormssøns æt. Filip fandt, at dette var rimelig tale.
Biskop Nikolas drog selv til Bergen, ledsaget af de bedste mænd
fra Oslo, for at træffe aftale med kong Inge Baardssøn og dennes
broder Haakon jarl. Han indledede sit erende saaledes : «Vor frænde
Filip vil nu efter mine overtalelser opgive al strid med Eder, og
har derimod megen lyst til at forbinde sig i svogerskab med
Eder, dersom 1 vil give ham Kristina, kong Sverres datter, til
egte. Da vil han være Eder til megen hjælp i alt, hvad I kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
