- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
260

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 260

KRISTIANIA BY.

ogsaa her har havt en finger med i spillet, ja maaske har været
den, der fra først af ophidsede Gudolv til at gjøre oprørsforsøg,
dog uden at stille sig selv for meget blot.

Erling Stenveggs søn Sigurd Ribbung var fører for denne flok.
Ribbunger er det samme ord som ribbalder eller røvere.

Ribbungerne havde paa et streiftog taget to biskop Nikolas
tilhørende skibe. Da Skule jarl i Oslo forlangte af biskop Nikolas
at laane ham skibet Skeggen, sagde Nikolas nei og truede med
bann den, som understod sig til at tage St. Hallvards skib.
Skule jarl sagde da: «Det er ikke længe siden, at Sigurd Ribbung
tog to af dine skibe, og da satte du ham ikke i bann, skjønt
han farer med ran og rov i kristent land; bansætter du nu os,
der vil frede landet og holde vor ed, fordi vi tager dine skibe
til landsens værn, da vil det bann komme dig og dine dyrt at
staa.» Da laante biskopen ham sine skibe med alle prydelser,
som hoveder og vindfløie, og alt øvrigt tilbehør.

Nikolas i Oslo vovede ikke andet end i det udvortes at vise
kongen al- mulig høflighed. Kun underhaanden begunstigede han
dennes fiender, og, som det synes, ikke længer altid af politiske
hensyn, eller for at opnaa fordele for sine frænder, men alene
fordi forestillingen om, at Sverres æt skulde blive i rolig
besiddelse af tronen, var ham utaalelig.

Da Skule jarl høsten 1222 ønskede at faa et forlig istand med
ribbungerne, sendte han bud til biskop Nikolas og bad ham at
finde paa raad til at faa deres flok adspredt. Han vidste meget
vel, at om nogen var istand dertil, maatte det være Nikolas.
Denne var straks villig dertil; men da hans magt og indflydelse
havde mest at betyde under en borgerkrig, hvor det var vigtigt
for enhver af parterne at have ham til ven, kunde han ikke
være tjent med ribbungernes fuldkomne undergang. Han søgte
kun at bringe et saadant forlig i stand, hvorved han til enhver
tid vilde have det i sin magt at opvække striden paany, naar
det kunde være ham til fordel. Den vei, paa hvilken han
indledede underhandlingerne, er eiendommelig. Han henvendte sig
til Gudolvs frille, Aasa Blakk, og bad hende bruge al sin
indflydelse for at stemme Gudolv og de øvrige høvdinger til fred
og forlig. Dette vækker forestilling om et venskabeligt, ja endog
intimt forhold mellem biskopen og Gudolv, som i en lang række
af aar havde været hans ven og nabo, som opholdt sig
uforstyrret paa Blakkestad, naar han ikke var beskjæftiget med
krigs-foretagender. Det varede dog en tid, inden ribbungerne lyttede
til fredsforslagene, men det følgende aar kom et forlig istand.

Der var paa den tid i 1222 sterk spænding mellem kong
Haakon Haakonssøn og hans svigerfader Skule jarl. Han synes
endog at have pønset paa hverken mere eller mindre end at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free