- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
266

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 266

KRISTIANIA BY.

lagde til med saa voldsom fart, at nogle fragtskibe foran
bryggerne, der laa i veien for ham, blev knuste. Kampen førtes
en stund med bueskud og haandskud, indtil det endelig lykkedes
birkebeinerne at komme op over fragtskibene. De to birkebeinere,
som først kom op, hed Bengeir lange og Botolv Hafrssøn. En
engelskmand blandt baglerne hug efter Bengeir og sagde, at de
ikke skulde gaa op der, men Bengeir, som forstod at bruge sverd
og bukler, parerede hugget af og gav ham derpaa selv et hug
under skjoldet, nedenfor næsen, saa at kjæven blev hugget over.

Bukler, buklari, et slags mindre skjold, paa fransk bouché)’,
i middelalderens latin boclerus. Ordet kommer egentlig af bucca,
buccula, der ogsaa brugtes til at betegne bulen paa et skjold.

Da stormede birkebeinerne talrig op paa bryggen, men
baglerne forsvarede sig godt, saa at det blev en haard dyst.
Da sagde en til biskopen: «Rid nu frem haardt, herre, thi vore
mænd behøver høilig Eders hjælp og opmuntring; vi ser ikke
rettere, end at birkebeinernes sverd bider nok saa godt!» «Nei,
lad os ride bort, saa haardt vi kan,» svarede biskopen, «thi nu
er djævelen løs.» Med disse ord gav han og hans øvrige følge
hestene af sporerne og satte afsted op ad byen uden at standse,
før de kom op paa Gjelleraasen. Der først oppebiede de det
øvrige mandskab.

Imidlertid havde Gregorius Jonssøn med sin afdeling lagt til
ude paa Øren ved elvemundingen, som det var ham befalet. Der
var udgrundt, men da skibene stødte mod grunden, sprang
birkebeinerne i vandet og vadede i land. Da en afdeling af baglerne,
der stod oppe ved Gjeitebroen, saa dette, ilede de ned imod dem
og gjorde et saa heftigt anfald, at birkebeinerne maatte vige og
søge tilbage til skibene; nogle af dem faldt, andre styrtede sig
i sjøen. Da de naaede skibene, lagde de ud til Trælaberg, gik
der iland og stevnede op over markerne mod Gjeitebroen.
Baglernes afdeling skyndte sig ligeledes paa sin side op over broen
og mødte dem paa markerne, hvor der nu begyndte en haard kamp.

Større held havde kongesønnen Haakon havt paa sin kant.
Han lagde, som det var ham foreskrevet, til inde ved Leret, og
med saadan fart, at alle skuderne rendte op paa tørt land;
mandskabet sprang straks ud, stillede sig i fylking og angreb Sigurct
Jarlssøns baglere, først med skud, siden med stik. Baglerne tog
straks flugten, før man hayde kunnet bruge sverdet, og flygtede
op nordenfor byen. Nogle af birkebeinerne forfulgte dem og
dræbte saa mange de kunde naa; andre vendte sig efter aftale
mod byen, og faldt dem, der stod paa bryggerne, i ryggen. Paa
samme tid saa man ogsaa Sigrflugan, kong Sverres banner, vaie
paa bryggen; da flygtede baglerne og bymændene, nogle op fra
byen, andre ind i gaardene. Sverre stevnede nu op ad Langgaten,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free