Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
267
indtil han kom til veiene, hvor udsigten var fri; da saa han,
hvorledes kampen rasede ude paa markerne under Ekeberg. Han
.ilede da over elven ovenfor byen, ud efter markerne, faldt
baglerne i ryggen og dræbte de fleste af dem. Derpaa ransagede
birkebeinerne byen, brød op de huse, hvor baglerne havde gjemt
sig, og dræbte mange af dem. Mange af baglerne søgte da at
komme bort; men birkebeinerne delte sig i flere hobe for at
af-skjære dem flugten, dels paa markerne, dels oppe paa
Martestokke (Galgeberget), derved anrettedes ogsaa et stort mandefald;
imidlertid undkom dog alle høvdingerne og en ikke ubetydelig
del af hovedhæren. Sverre vovede ikke yderligere at forfølge sin
seier. Han lod alt s;t mandskab blæse sammen op paa
Martestokke og talte der: «Gud være takket, at Kristus lige saa lidet
nu som før har slaaet haanden af os birkebeinere, men ladet os
seire; jeg tviler paa, at Nikolas ræv har rømmet bort med uræd
hjerte. Dog vil jeg sige eder, at jeg atter vil lægge ud til
Hovedøen med skibene, forat vi ikke skal være udsatte for noget
overfald, om nogen af dem skulde vove sig tilbage til byen i
nat, naar de formoder, at mange af os har lagt sig fore her i
drik og uagtsomhed.» Alle vendte tilbage til skibene. Men
borgerne og kjøbmændene maatte bøde haardt, fordi de havde
kjæmpet mod kongen; thi alt det gods, som fandtes der, blev
taget fra dem. Birkebeinerne tog ligeledes alle de langskibe, som
laa der og brændte de fleste, undtagen Bokaskreppen, biskop
Nikolas’ eget skib, og Guldsuden, som Hide, Sverres halvbroder,
havde ladet bygge, men som ved en tidligere leilighed maa være
faldt i fiendens vold. Nu fik han selv Bokaskreppen at styre,
men det skib, han hidtil havde havt, Yidsjaaen, blev brændt,
sandsynligvis fordi det nu var gammelt og udslidt.
Kongen lod mærkestangen reise til deling af krigsbyttet paa
en mark syd paa Hovedøen. Her blev der blæst til husthing,
og han holdt en tale til krigsfolkene. Da byttet blev bragt til
stangen og mandskabet delt, viste det sig at/ antallet paa dem,
der var blevne tilovers fra slaget, udgjorde paa femte tihundrede.
Hundrede vil sige et stort hundrede eller 120, og femte tihundrede
er 6000. Fjerde tihundrede er 4800. Der var følgelig mellem
4800 og 6000 mand. Derpaa henvendte kongen sig til sine
tropper og ledingsfolkene og bød som indløsningssum for de
erobrede skibe med redskab 15 merker guld (120 merker sølv).
Denne sum udgjør omtrent 4000 kr.; men ifølge de daværende
varepriser repræsenterer den mindst det tidobbelte (40 000 kr.).
Folkene mente, at dette ikke engang var tredjedelen af, hvad
de var værd, og mange, hvoriblandt Sigvalde karl, Sigurd af
Modastad og Eivind Ragnvaldssøn, begyndte allerede at dele
taugverk og seil for at skifte dem i fire parter som det øvrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
