Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
273
da borgerne, om det var deres oprigtige hensigt at staa ham bi,
eller om de mente, at hvert parti flk sørge for sig selv; «vi
birkebeinere,» sagde han, «siger nu til eder, som det gamle ordsprog
lyder, at i nød skal man ven nytte.» De svarede, at de efter
bedste evne vilde staa ham bi, og dette løfte holdt de.
Det var Sverres hensigt, før bondehobene fra alle kanter
styrtede ind paa ham og hans folk, at angribe og splitte dem
enkeltvis, hvorfor han først vilde vende sig imod den hob, der
laa oppe ved Ryenbergene. Han lod hæren sætte sig i bevægelse
derhen, men bød den at tage veien nordenom Nonnesetr og
ovenom byen uden at drage gjennem denne. Han frygtede for,
at bymændene vilde redde sig paa veien.
Han lod tillige en trop optændinger, under anførsel af Paal
Belte, gaa paa ski op ad dalen op paa Ryenbergene ovenfor
fienden for at undersøge, hvor mandsterk denne var, og i en hast
give besked derom. Der var nemlig faldt meget sne, saa der
var godt skiføre, medens man uden ski sank dybt i, saasnart
man traadte udenfor veien.
Det er første gang, at ski nævnes som anvendt i
krigstjeneste.
Da Paal kom op paa høiden, begyndte det netop at blive
lyst, og da veiret var klart, kunde han se over hele dalen. Han
saa da, at der lige fra Gjelleraasen øverst i Østre Aker til Frysja
(Akerselven) og lige til Akershagen myldrede af folk, saa nu var
ogsaa raumerne (de fra Romerike) komne til og havde forenet sig
med dem, der var komne vestenfra; de var ikke, som han havde
haabet, vendt om igjen fra Folanger. Paal ilede tilbage med
denne efterretning til kongen, som han traf oppe paa Martestokke
(Galgeberg). Kongen holdt stille og hørte paa, hvad Paal
berettede, medens hans banner og spidsen af hans hær allerede søgte
op ad dalen ved Kverner og begyndte at gaa op bjerget. Nogle
holdt sig til den opbrudte vei, andre derimod kløv opad saa
bratte skrænter, at man let kunde staa paa knæ med den ene
fod, medens man stod opreist med den anden. Stillingen var
meget ufordelagtig. Bønderne, der stod ovenfor, benyttede sig
af dette, raabte hærskrig, løb frem paa bjerget og sendte pile
og spyd i mængdevis nedover birkebeinernes hoveder, medens de,
der stod længer vestover paa høiden, endog kunde skyde dem i
høire side, der ikke dækkedes af det paa venstre arm baarne
skjold. Veien selv var ikke bredere, end at i det høieste fem
kunde gaa jevnsides, og dertil var den bråt. Mange af
birkebeinerne blev saarede, og nogle faldt, blandt dem den som bar
mærket. Bønderne søgte at faa fat i det, og det blev en haard
kamp, før det lykkedes birkebeinerne at faa det tilbage. At
komme op paa høiden var dem ikke mulig, og de maatte tage
18 — Kristiania bj. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
