Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
281
leren, og kongeskibet kom til at staa noget afsides for sig selv.
Om dette stimlede nu baglernes skuter sammen, og man
kjæm-pede paa begge sider som rasende. Men det bekræftede sig atter,
at smaafartoier, selv om de havde flere folk, ikke kunde udrette
noget mod større skibe. Baglerkongen Filip Simonssøn kom
personlig i største fare; han havde nemlig lagt sin skute nærmest,
og birkebeinerne fik den ved stavnljaaer halet til sig, saa at han
og hele besætningen maatte løbe overbord for ikke at falde i
deres hænder. De blev vel straks efter tagne op, men 7 eller 8
af dem faldt.
Da baglerne saa, at der intet kom ud af dette angreb, roede
de ind til byen, tog fem byrdinge eller fragtskibe, fyldte dem
med ved, næver og halm, som de ståk ild paa og lod dem drive
ind mod de paa grund staaende skibe, idet de selv roede efter.
Men birkebeinerne holdt dem fra sig med forke, saa at de drev
ind mod leren, og da dette forsøg ogsaa mislykkedes, roede
baglerne tilbage til Hovedøen. Da stilnede veiret noget af, og da
vandet vokste, kom birkebeinernes skibe atter flot, hvorpaa de
roede ind til byen og laa for anker om natten. Morgenen efter
seilede baglerne atter ud af fjorden og til Tønsberg for der at
tage nogle kjøbmandsskibe, der var ligesaa høie som birkebeinernes
langskibe, og benytte dem ved et nyt angreb paa disse. De tog
to kogger og syv østfarerskibe, slog sidefjælerne fra, hug huller
for aarer og lagde planker over bjelkerne, forsynede dem derpaa
med et tilstrækkeligt forraad af kastestene. Birkebeinerne havde
imidlertid forladt Oslo og kom just seilende udefter, da baglerne
kom ind imod dem; de styrede først lige hen til dem, men da
de var komne i skudmaal, dreiede de pludselig til siden og seilede
dem forbi. De store skibe, af hvilke baglerne havde ventet sig
saa megen nytte ved en gjentagen kamp, var dem kun til hinder,
da de gik for langsomt. Birkebeinerne stevnede ud forbi
Tønsberg tønde, og baglernes tog mod Oslo var mislykket.
Efter truffen aftale skulde baglerkongen Filip Simonssøn,
biskop Nikolas’s søstersøn, egte kong Sverres datter Kristina.
Deres bryllup fandt sted i Oslo i 1209 (se ovenfor pag. 257).
Den oprørsflok, som kaldtes slittungerne, gjæstede i 1218 Oslo
straks efter paaske, som indtraf den 13de april; de kom, som
det synes, ovenfra Romerike. Da slittungerne drev paa med
røverier, havde de til modstandere baade baglere og birkebeinere.
Ivar Utvik, sysselmanden, skyndte sig imod dem med
birkebeinerne, biskop Nikolas’s mænd og bymændene; de traf dem ved
Frysja eller Akerselven i nærheden af fossen, sandsynligvis ved broen.
Der staar nemlig «ved fossen», og da nærmeste bro i hine
tider gik over elven ved Nedre Foss, var det vistnok her, at
denne skudfegtning foregik. Slittungerne maa have været paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
