Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
287
Haakon Galen, til at stille sig i spidsen for ribbungerne, og han
kom med en skare vestergöter og markerfolk. Disse gotiske
hjælpetropper var udlændinger, og de fleste af Vikens bønder
vilde ikke vide af dem; de blev Knuts erklærede modstandere
og gjorde kraftige foranstaltninger til at holde ham borte. Vel
kunde de ikke hindre ham fra at trænge frem til Oslo og lade
sig hylde der som konge. Men de kongelige sysselmænd i Oslo
syssel, Guthorm Erlendssøn og Klemet af Holm, samlede i Lier
alle birkebeinere, der fandtes i nærheden, og bønderne paa de
kanter stevnede thing og opnævnte formelig et vist antal mænd
fra hver bygd til at fare med dem ind til Oslo for at jage
ribbungerne bort. Anførerne for disse bønder var Steinrod præst,
Thorbjørn Slode og Erik Ignabakke ; denne sidste bar bøndernes
mærke. Da ribbungerne hørte, at en forenet hær af birkebeinere
og bønder rykkede imod dem, drog de dem imøde for at komme
dem i forkjøbet, men traf dem allerede straks vestenfor Aker.
P. A. Munch antager, at slaget stod mellem Akers kirke og
Uranienborg. Bønderne, som var mindre vant til kamp, gjorde
først holdt og vilde nødig frem, men da birkebeinerne
saa det, foregik de dem med godt eksempel, sprang af hestene
og stormede frem mod ribbungerne eller rettere vestgoterne, der
udgjorde den største del af hæren. Disse, som havde en kjæk
anfører og mange raske mænd, kjæmpede tappert, og striden
mellem dem og birkebeinerne blev meget skarp. Blandt dem,
som straks i førstningen faldt for ribbungernes sverd, var
bøndernes mærkesmand Erik Ignabakke. Men da bønderne var
kommen sig noget efter forvirringen og saa, hvor tappert
birkebeinerne stred, skjød ogsaa de hjertet op i livet, sprang af
hestene og stod dem trolig bi. Denne understøttelse synes at
have gjort udslaget; thi snart tog ribbungerne flugten, og nu
blev der et stort blodbad; thi de forfølgende seierherrer nedlagde
den største og bedste del af deres hær og saa godt som alle de
gotiske høvdinger; en mængde blev saarede. Knut undkom
tilhest selv tredje; da han skulde over en bro, sandsynligvis den
øvre bro over Frysja eller Akerselven, styrtede hans hest, og han
selv frelste sig kun med yderste nød. Han trak sig tilbage til
Oplandene, som ribbungerne nu havde inde, med skibe i Mjøsen
og andre indsjøer.
Kong Haakon kom efter slaget ved Aker i 1226 til Oslo.
Han lod ikke færre end 33 skibe slæbe fra Oslo over til Øieren
og videre til Vormen, medens Ambjørn Jonssøn og Simon Kyr
lod 13 skibe drage op ad Glommen forbi Sarpen og Mørkfoss.
Arbeidet var temmelig møisommelig, især med at drage skibene
de to første lange mil fra Oslo til Stafnsberg over myrer og
skoge. Kongen brugte to dage til dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
